Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om Aftenen som jeg havde puttet Mor i Jorden. Jeg
sku’ forresten hilse dig.“
„Tak du!“ sagde Pelle varmt. Gamle Minder fra
Arken kaldte paa ham og satte Blodet i Omløb igen.
„Er det længe siden din Mor døde?“ spurgte han
deltagende.
Ferdinand nikkede: „Naa det var forresten meget
godt, for saa er der ingen man behøver gaa og
ha’e ondt Samvittighedsnag for. Jeg havde jo sat mig
i Ho’edet, at hun ku’ fortjene og ha’e det lidt ma-
nerligt paa sine gamle Dage — og var knusende
forsigtig; men saa be’ jeg alligevel nuppet paa en
Smule Indbrud og fik otte Maaneder. Det var lige
efter at du var kommet ind — men det ved du vel?“
„Nej, hvor skulde jeg vide det fra?“
Jeg telegraferede det ellers over til dig. Jeg sat
lige over for — i Fløj A, og da jeg havde regnet
din Celle ud, bestilte jeg hele Linjen en Aften og
bankede en Hilsen over til dig. Men der sat et
Heldøre af en Præst lige paa Hjørnet af din Fløj
— en af disse her Sædelighedsfolk — naa det ved
du ikke engang? Jo, ham havde jeg hele Tiden mis-
tænkt for at han ikke bankede min Besked videre,
skønt der er kostet en gruelig Masse Lærdom paa
saadan et Kvaj. Da jeg saa var kommet ud, sagde
jeg til mig selv, at nu maatte det være Slut med
dette her; for Mor var faldet svært af paa’en. Jeg
saa og komme om i en af de Gader, hvor de hæ-
derlige Gavtyve bor, og be’ Kolportør — og det
gik meget ordenligt. For nederdrægtig sjofelt vilde
det ha’e væt, om hun sku’ lagt og kreperet af Sult.
Og vi havde det knusende rart et halv Aars Tid.
Men saa listede hun af alligevel, og det skal jeg staa
inde for, at saa beskidt Humør har Ferdinand aldrig
vaaren i, som den Dag han puttede hende ned ude
paa Vestre. Naa, nu ligger Mor dér og lugter til
ukrudtet fra neden af, og nu kan du li’esaa godt
melde^ færdig, for nu er der ikke mer og ta’e sig
af! sa’e jeg til mig selv og gik lige op i Forretnin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
