Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
3taar og skal have sin Arbejdsløn, og trækker saa
a i Lønnen — fordi at man har væ’t deran engang.
P f j^a i“ aldrig vide, om ikke at man har pillet
lidt fra dem ogsaa — vel? og saa er det jo bedst
og sikre sig! Gør man Vrøvl, saa faar man Tyve-
knægten brændt lige i Synet — du ka’ tro Ferdi-
nand har prøvet det. Men nu ka’ du jo selv forsøge.
„Gu kommer man igen, naar først man har vaaren
der en Gang — og nu staar jeg til Horsens altsaa!
Det svinagtige er bare, at den stiger for hver Gang-
en Fyr som mig ka’ faa fem Aar for et Indbrud
P*a lem Kroner — er det maaske ikke og sjofle
roik. Saa maa man sku hellere se og lave noget
der Kodser. Skidt med’et, bare man engang ku’ faa
ordenlig Ram paa det hele! Ser du, hva’ rager det
altsammen mig, nu siden Mor kreperede? dér græ-
der en Unge, men det er sku’tte for min Skyld,
iror du nogen Mors Sjæl vilde græde Potteben,
dersom Ferdinand maatte lægge Knappen paa Blok-
ken? De vilde komme rendende og glo vilde d e _
og saa kom man da ordenlig i Avisen.
„Ond — gu er jeg ond! Sommetider føler man
sig som en ædende stor Byld — og faar Lyst til
at sprøjte dem hele Historien lige i Synet. Varme
Hænder er der ingen af— det er bar Løgn! — saa
man skylder gudskelov ingen noget. Jeg har adskil-
lige Gange mens jeg sat derinde, lagt det hele an til
at sla’ Opsynet ihjæl — bare for og faa Ram paa
noget; for han ha’de jo ingenting gort mig. Men saa
tænkte jeg, at det var alligevel dumt. Skal Ferdinand
strække Hals, saa for mig gærne — det ka’ altid
være morsommere til en Forandring end og sitte
hele sit Liv a’. Men saa maa der først langes én
ud, saa det svupper i hele Suppedasen. Dér har du
mig!“
De travede flinkt afsted, med Ansigterne rettet
mod Stadens Røgdis langt forude. Ferdinand gik og
gumlede paa Skraaen og strittede hvert Øjeblik en
sort Straale hen ad Vejen; hans forhærdede Bul-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
