Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dem sammen, fire Øre om Dagen — og kanske und-
vaaren Skraatobak — og saa sku’ Ferdinand liste
dem fra dig? Føj for Satan! — Og du stak lidt til
Mor oyen i Købet — det ku’ en nær ha’e glemt!
Naa, skidt med det Par Syle du; jeg ved et Sted
hvor der kan gøres et godt Kup.“
Et Stykke oven for Damhussøen tog de en Bivej
fat, der førte mod Nord, for at komme ind i Byen
fra Nørrebrosiden. Langt nede til højre laa en stor
Røgtaage og svævede i Luften, det var Storstadens
Dunstkreds. Østenvinden rev Tjavser af den og førte
helt herind, saa stak Ferdinand sin Bulbidernæse i
Vejret og tog Luft ind. „Hvem der nu sat i Blod-
koppen over en Hestebøf med Løg,“ sagde han.
Det var blevet godt hen paa Eftermiddagen. De
brækkede sig Stave i et Hegn og gik kraftigt til,
fulgte Diger og Grøftekanter som bedst de kunde.
Ude over Agrene skar Ploven sin Vej, frem og til-
bage igen, og vendte den sorte Muld frem i Dagen,
mens Raager og Søfugle sloges i den friske Fure.
Plovkørerne havde Tømmen om Livet, hvergang de
kom til Vejs Ende og fik Ploven kastet rundt og
anbragt til ny Fure, lod de Øgene puste ud og stir-
rede langt efter de to besynderlige Foraarsvandrere.
Saa megen fremmed Luft der hang dem i Klæderne,
det var nok to af den Slags Folk, der gaar paa deres
Fod fra Land til Land — tænkte de og raabte frem-
mede Sprogbrokker efter dem for ogsaa at være
med. Ak ja, der var jo nogen der fik set sig om!
I Morgen var de to kanske allerede i fremmed Land
igen, mens en anden gik her og aldrig kom af Stedet!
De kom forbi et hvidt Landsted, der laa fornemt
tilbagetrukkent mellem gamle Trær, en høj tæt
Tjørnehæk dækkede Haven mod Vejen. Ferdinand
kastede et hastigt Blik ind over Laagen — der var
rullet ned for alle Vinduer! Han begyndte at blive
urolig, lidt henne smed han sig pludselig ned bag et
Hegn og vilde ikke gaa videre. „Jeg har ingen Lyst
til at vise mig tomhændet derinde,“ sagde han. „Aft-
nmgen er ogsaa den bedste Tid og komme ansti-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
