Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
onde stærkt i Forgrunden. Ellen havde naturligvis
glemt ham for en anden — og kanske vendt Bør-
nenes Sind ogsaa fra ham; det var dem sikkert nok
forbudt at nævne Ordet Far. Han kunde tydelig se
de tre sidde omkring Lampen og have det hygge-
ligt; og naar saa en eller anden Vending truede med
at føre Samtalen hen paa ham, blev der pludselig
koldt og dødsstille i Stuen. Han fyldte ubarmhjær-
tigt sin Tilværelse med isnende Erkendelse paa alle
Punkter, og troede han hævnede sig ved at indaande
den dødbringende Kulde.
I Forlængelse af dette fik han Anfald af Rasen,
gik blindt løs paa Murene, og skreg at han vilde ud.
Til Beroligelse blev han lagt i Spændetrøje og put-
tet ned i et bælgmørkt Hul. Han hørte i det hele
til de saakaldte trodsige Fanger, der satte en Ære i
at stampe imod Brodden — og blev behandlet der-
efter.
Men en Nat han laa og vaandede sig efter en Af-
straffelse, saa han Guds vrede Ansigt i Møiket og
blev pludselig stille. „Er du et Menneske?“ sagde
det — og kan ikke engang taale at lide lidt!“ Pelle
studsede han vidste ikke af, at der var noget sær-
Hg menneskeligt ved at lide. Men fra den Nat fær-
dedes han stille, med et lyttende Udtryk som hørte
han noget tværs gennem Murene. „Nu er han fal-
det til Ro,“ sagde Slutteren som holdt Øje med ham
gennem Kighullet. „Han er ved at blive Idiot!
Men Pelle var blot dukket ud paa den anden Side;
han gik og stirrede tappert ind i Mørket for atter at
se Guds Ansigt, men formildet. Det første han fik
Øje paa var Ellen igen, hun sad der skøn og ret-
færdiggjort bygget attraaværdig op af alle hans An-
klager Saa stort og skæbnesvangert alt det smaa gik
igen her “ Hvad hjtlp det at værge sig, hun var hans
Skæbne, og han maatte overgive sig paa Naade og
Unaade. Han begreb hende fremdeles ikke, men
han anede større Love for Livet, Love som løftede
hende og gjorde ham liden. Hun gik nok ren igen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
