Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkegaard og fulgte den dystre Poppelallé ned mod
Kapelvej. Lige for Enden af Alléen saas de to smaa
Vinduer paa tredje; i sin hæftige Længsel syntes han
Ellen stod deroppe og vinkede. Han løb nu — tog
Trappen i Spring.
Idet han vilde trække i Klokkestrængen, hørte
han fremmede Stemmer derinde og stansede lam-
slaaet. Døren saa kold og uvedkommende ud, Navne-
plade var der ikke. Han gik langsomt ned og spurgte
sjg for i Grøntkælderen — om der ikke paa tredje
til venstre boede en Kvinde som naadlede? Hun var
forladt af sin Mand og havde to Børn — tre rettede
han det ydmygt til.––– Hvor de da var blevet af?
Viceværtens var ny Folk og kunde ingen Besked
give. Saa steg han op i Huset igen og forhørte sig
fra Sal til Sal, men uden noget Resultat! Fattigfolk’
plejer ikke at bo længe ad Gangen paa samme Sted.
Pelle drev hen ad Gaden paa bedste Beskub.
Han tænkte ikke paa at gøre Udvej for Ellens
Adresse, men faldt blot modløst sammen; i sin for-
komne Tilstand havde han Indtryk af at man und-
gik ham, og det slog ham ned. Han var syg i Sjæ-
len efter venlige Ord og et Kærtegn — og ingen tog
imod ham! Ingen Øjne lyste venligt ved at se ham
ode igen, og her gik han og støvede forgæves op
°g ned ad Trapper efter et medfølende Væsen. Der
kom et pludseligt Had op i ham, en ond Lyst til at
slaa til det hele og sejle hensynsløst.
Det skumrede. Henne under Kirkegaardsmuren
ved Korskirken løb nogle Kioskdrenge og legede
Tagfat paa Cykle. De tumlede deres Maskiner som
Beriderheste og lignede smaa Gauchoer, kastede
dem bag over og løb paa Baghjulet alene — og
satte springende hen over Forhindringer. Taskerne
havde de spændt om paa Ryggen, de blaa Hue-
baand smældede dem om Ørerne som Vimpler.
Pelle satte sig paa en Bænk og fulgte adspredt
deres hensynsløse Leg, mens Sindet søgte tilbage til
hans egen sorgløse Drengetid. En Knægt paa 10-11
Aar førte an med halsbrækkende Kunster, mens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
