Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Næ, for vi er jo ingen rigtig Organisation. Der-
for vil de ikke støtte os.“
„Saa lav en Organisation da for Pokker! Op med
dig Dreng og lig ikke dér og snu, naar du har den
Slags Ting for! Tror du maaske, man sover sig noget
til i denne Verden?“
Drengen rørte sig ikke, han syntes nok ikke der
var nogen Grund til at tage Faderen særlig højtide-
ligt. Men saa traf et bebrejdende Blik fra Ellen ham,
og en to tre var han ude af Fjerene og i Tøjet. Mens
de sad inde i Stuen og drak Kaffe, gav Pelle ham
nogle Vink om, hvorledes han skulde gribe Sagen
an. Han var stærkt optaget og gik straks op i Spørgs-
maalet med Hud og Haar; det var som om han
sidst i Gaar havde haft med Masserne at gøre. Saa
mange gode Kampminder væltede ind paa ham. Nu
vidste altsaa ethvert Barn, at det sjofleste af alt paa
Jorden var at gøre Tjeneste som Skruebrækker! —
og som han havde maattet slaas for at faa selv bril-
liante Kammerater til at forstaa den Ting! Helt ko-
misk var det at tænke paa, at Strejken — som fyldte
Arbejderne med Gysen første Gang han anvendte
den — nu var noget Børn tumlede med. Tiden gik
nok med raske Fjed herude i Dagen! Vilde man
vinde med, fik man se at rubbe sig.
Da Drengen var ude af Døren, kom Ellen hen og
strøg ham over Haaret. „Velkommen hjem!“ sagde
hun stille og kyssede ham paa den furede Pande.
Han trykkede hendes Haand. „Tak fordi du har
et Hjem til mig,“ svarede han og saa hende ind i
Øjnene — „ellers tror jeg, jeg var gaaet i Hun-
dene.“
„Det kan du tro, Drengen har sin store Part i!
Han har taget et godt Tag — ellers havde det set
galt ud for mig mange Gange. Du maa ikke blive
vred paa ham, Pelle, selv om han er lidt tvær mod
dig. Husk paa, han har gaaet saa meget igennem med
de andre Drenge. Sommetider er han kommet hjem
og har været helt forslaaet.“
„For min Skyld?“ spurgte Pelle lavmælt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>