Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var kommet ud for Samfundets onde Samvittighed
— dets Had til dem, der lider.“
„Husker du, hvad der gav Anledning til Straffen?“
spurgte Morten og tørrede Sveden af Panden.
„Det var et eller andet ligegyldigt — jeg skreg
vist. Ensomheden og den forfærdelige Stilhed gik
mig paa, saa har jeg vel skreget for at faa lidt Liv
ind i den rædselsfulde Tomhed. Alt det staar mig
ikke klart, men jeg tror nok, det var Forbrydelsen!“
„Du havde alligevel haft Brug for et godt Ord fra
en Ven.“ Morten tænkte stadig paa sine forsmaaede
Breve.
„Ja, men Celleluften er nu engang ikke god for
et venskabeligt Forhold til Yderverdenen. Man bli-
ver ond paa alle der er fri — ogsaa dem der me-
ner én det bedst — og skærer selv den Smule Gren
af, man sidder paa. Jeg var maaske aldrig kommet
i Forhold til Livet igen, dersom det ikke var for
Musene i min Celle. Jeg plejede at smuldre Brød
ned til dem under Risten, og da jeg laa der halvdød
og rugede, kom de op og løb pibende over min
Haand. Det var dog et Kærtegn — om end ikke
fra Medmennesker.“
Morten beboede en lille Toværelses Lejlighed un-
der Taget. Mens de sad og talte, hørtes der nu og
da Lyd inde fra det andet Værelse; saa trak det
nervøst i hans Ansigt, og han stirrede ærgerlig hen
efter den lukkede Dør. Han blev efterhaanden ken-
delig urolig og havde hele Tiden et Øre derinde.
Pelle undrede sig over det men vilde ikke spørge.
Pludselig lød det, som en Stol blev væltet. Mor-
ten rejste sig hastigt og gik derind, han lukkede om-
hyggeligt efter sig. Pelle hørte hviskende Stemmer,
Mortens som formanede, og en spinkel opsætsig
Kvindestemme. „Han gemmer et Pigebarn derinde,“
tænkte Pelle — jeg maa vist hellere stikke af.“
Han rejste sig for at gaa og kastede et Blik ud
af det store Kvistvindu. Hvor var det hele forandret,
siden han først kom til Hovedstaden og saa ud over
den fra Mortens gamle Hybel. Dengang havde han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
