Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
laant 300 Kr., men saa slipper vi ogsaa for at betale
Renter.“
Ellen stirrede lamslaaet paa ham. „Tre Hundrede
Kroner — og vi har kun faaet hundrede og firs —
Pelle!“ Men pludselig slog hun Armene om hans
Hals og kyssede ham hæftigt. „Tak!“ hviskede hun.
Han var helt fortumlet — det lignede hende ikke
at være saa voldsom.
Hun fik travlt med at leje Salen og faa den sat
i Stand; de løse Bjælker maatte dog fæstes op og
Væggene klines og hvidtes lidt. Den gamle Bonde
vilde gærne leje ud, men Bekostninger vilde han
ikke høre tale om; til sidst fik Ellen ham dog til at
gaa ind paa at betale det halve af Istandsættelsen,
imod at hun lejede for et Aar og betalte forud. „Vi
kan faa min Bror Frederik til at gøre det lidt’ i
Stand paa Søndag Formiddag,“ sagde hun til Pelle
„saa slipper vi selv maaske gratis.“ Hun var
vældigt om sig i det hele taget!
Men det kunde ogsaa nok behøves, Lejen slugte
de hundrede Kroner, og saa var der alle Anskaffel-
serne. Hun købte billig Sirts i Masser af Alen og
hængte op, saa der blev en Række smaa Aflukker
langs Salens ene Side, i hvert Aflukke kom en brugt
Seng med Hømadras, og et Servantestativ. „Artister
lager det ikke saa nøje,“ sagde hun. „Og jeg tror
nok de bliver glade for Salen til at øve sig i!“ En-
delig var der de to smaa Anretterværelser, som
skulde udstyres lidt pænt til særlig fordringsfulde
Artister. Pengene slog ikke saa nær til, man maatte
tage en Del paa Kredit.
Saa var ogsaa det hele færdigt til at tage imod
de frie Fugle; og helt fikst var det i Forhold til
Midlerne; Pelle maatte beundre hendes Snille til at
faa meget ud af lidt. Nu galdt det blot om at fange
Puglene ind. Men her stoppede Ellens praktiske
Sans op, hun kunde ikke gætte sig til Trækket. „Vi
maa avertere,“ sagde hun og talte sine Skillinger.
Pelle lo ad hende. Avertere efter Folk, der befandt
sig Pokker i Vold paa Jærnbaner og Dampskibe —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>