- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / IV. Gryet /
96

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

holdt hun til som Opvaskepige paa Værtshusene
eller var Bytøs for Kvinderne i Dannebrogsgade,
mærkværdig nok undgik hun altid Politiet. I den
første Tid var hun et Par Gange paa Vej tilbage til
Bedstemoderen, men kom ikke længer end paa
Trappen; hun frygtede Straf og kunde heller ikke
holde ud at sidde og høre paa den gamles vimrende
Klager. Siden faldt hun til Rette i sin ny Levevis
og følte ikke mere nogen Trang til at komme ud af
den — formodenlig fordi hun var begyndt at blive
fordrukken. Nu og da listede hun dog ind til Alder-
domshjemmet og fangede et Glimt af Bedstemode-
ren; hun kunde ikke forklare hvorfor hun gjorde
det, og holdt stædigt fast paa at hun ikke kunde lide
hende. Den gamles urimelige Klage over at hun laa
hende til Byrde, havde ædt sig dybt ind i Barnets
Sind. 1 det sidste Aar havde hun en Tid vartet op
i en Sømandsknejpe nede i Nyhavn hos en Værts-
husholder Elleby — den samme Bondefanger som
flaaede Pelle ved hans første Ankomst til Hoved-
staden. Elleby plejede at adoptere ukonfirmerede
Piger for paa den Maade at omgaa Loven og have
kvindelig Betjening til Søfolkene; de døde gærne
efter et eller to Aars Forløb — han gik altid med
sort Flor om Ærmet. Johanne skulde ogsaav have
været adopteret men rendte sin Vej i Tide.
Langsomt tilstod hun ham det hele, raat og gru-
fuldt som det var, med den instinktmæssige Fortro-
lighed, som Arkens Væsner havde haft til ham, og
som var gaaet i Arv til hende fra Mor og Bedste-
mor. Hvilken Afgrund af Rædsler! Her havde han
gaaet og syntes, at det havde ingen Hast — Livet
var rigere end som saa! Men Børnene, Børnene!
Skulde de ogsaa vente, mens han gik og tog Over-
blik over Tilværelsens Mangfoldighed — vente og
gaa til Grunde? Behøvedes der overhovedet særlig
Viden og Overblik for at kæmpe for retfærdigere
Tilstande? behøvedes der andet end det, at man var
god? Mens han sad og læste Bøger, traadtes der
maaske Børn ned i Tusendvis — hørte det ogsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:49:32 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/4/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free