Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Det lod sig maaske alligevel indrette. Hun og
Barnet hører dog sammen.“–––––––-
Pelle gik først hjem til Ellen med Pengene og
skyndte sig saa ud til Alderdomshjemmet.
Madam Johnsen laa paa Sygestuen og havde ikke
mange Dage igen. Det varede lidt, inden hun kendte
ham, og Fortiden syntes hun at have glemt. Det
gjorde slet ikke Indtryk paa hende, da han fortalte
at Barnebarnet var fundet. Hun laa mest og vim-
rede uforstaaeligt hen for sig; det var for Føden,
hun troede endnu bestandig hun sad og skulde
skaffe Husleje og Mad til sig og Ungen. Alderdom-
mens Bekymringer havde ædt sig uudsletteligt ind i
hende. „Hun har slet ingen Glæde af at ligge her
og Have det godt,“ sagde en gammel Kone, som laa
i Sengen ved Siden af hende — hun slaas for at
skaffe og skaffe hele Tiden. Og naar hun har en
klar Stund, rejser hun til Jylland.“
Ved Lyden af dette Ord fæstede Madam Johnsen
sine Øjne paa Pelle. „Jeg vilde saa gærne se Jyl-
land igen, inden jeg dør,“ sagde hun. „Lige siden
jeg i mine unge Dage kom herover, har jeg altid
tænkt, at de første Penge jeg fik til overs skulde
gaa til en Tur hjem. Men det blev aldrig til. Han-
nes Lille skal jo ogsaa leve — de tærer godt i den
Alder.“ Og saa var hun der igen.
Sygeplejersken kom og sagde til Pelle, at nu
maatte han gaa. Han rejste sig og bøjede sig over
den gamle for at sige Farvel, underlig til Mode ved
Tanken om, at hun havde været saa meget for ham
og nu knap kendte ham igen. Hun laa og greb fø-
lende om Hans Haand med begge sine, som en Blind
der genkender, og saa paa ham med sine udtryks-
løse Øjne der allerede var plettede af Døden. „Din
Haand er god endnu,“ sagde hun langsomt, med Al-
derdommens fjærntklingende Stemme. „Hanne skulde
have taget dig, saa havde meget nu været ander-
ledes.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
