Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
læse,“ sagde han — „Almuen rører aldrig en virke-
lig Bog.“ Han havde færdedes saa længe mellem
Bøgerne, at han mente Livets Sandhed gemtes dér.
Efterhaanden lærte de hinanden godt at kende.
Brun var den sidste Efterkommer af en gammel ud-
levet Slægt, der havde været rig gennem adskillige
Generationer. Han ringeagtede Penge og regnede
dem ikke med til Livets Værdier; da han aldrig
havde kendt Savn, stillede han faa Fordringer og
undværede gærne for at hjælpe andre. Man sagde,
at han levede meget spartansk og brugte hele sin
Renteindtægt til de Fattige. Paa mange Punkter
stemte han overens med Underklassen, ikke alene
teoretisk men rent organisk; og Pelle saa til sin For-
undring, at Opløsningen af det bestaaende kunde
finde Sted fra oven i Samfundet ogsaa. Kanske for-
beredte Fremtiden sig fra begge Yderpunkter!
En Dag førte Brun varsomt Samtalen hen paa
Pelles private Affærer; det lod til han vidste Besked.
„Er der ikke et eller andet, De vil i Gang med?“
spurgte han. „Det vilde glæde mig meget, om jeg
maatte hjælpe Dem.“
Pelle var endnu ikke klar over, hvordan Frem-
tiden skulde gribes an. „Foreløbig ligger det hele i
Kaos for mig,“ sagde han.
„Men De skal dog leve! Gør mig den Tjeneste at
tage imod et Laan i al Fald, mens De finder Dem
til Rette.“
„Der hører Penge til at gøre sig dygtig og fri,“
vedblev han da Pelle vægrede sig — „det er sjofelt,
men saadan er det nu engang. De tager jo alligevel
ikke hvad De behøver, altsaa maa De enten have
fat i Pengene paa den Maade de byder sig til, eller
undvære.“
„Saa undværer jeg,“ sagde Pelle.
„Det synes jeg De og Deres alle Dage har gjort
— og har I nogensinde opnaaet at sanke gloende
Kul paa Samfundets Hoved ved det. I overvurderer
Pengene, Almuen har for stor Ærbødighed for an-
dres Ejendom. Ja det er Gud hjælpe mig ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>