- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / IV. Gryet /
112

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII - VIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pludselig sprang hun ind paa ham. „Du gør det
ikke!“ skreg hun og greb ham i Armene — „hører
du Pelle? du gør det ikke!“ Hun var helt ude af
sig selv og stirrede tryglende paa ham. „Jeg forstaar
dig slet ikke!“
Han saa forvirret paa hende og mumlede noget
til sit Forsvar.
„Ser du da ikke, at han bare vil bruge dig?a
vedblev hun hæftigt. „Det er en Judaspost, han har
tilbudt dig — men vi vil ikke tjene vort Brød ved
at smide Fattige paa Gaden. Jeg har selv prøvet at
se Stumperne ligge i Rendestenen og flyde. Aa,
hvis du nu var gaaet derind!“ Hun stirrede gruende
hen for sig.
Jeg begriber heller ikke, hvor du har haft din
Forstand henne — du som ellers er saa fornuftig,“
sagde hun da hun igen var blevet rolig, og saa halv
bebrejdende paa ham. Men saa med ét forstod hun
det hele og sank sammen.
„Aa Pelle, Pelle!“ udbrød hun og gemte sit An-
sigt.
VIII
Pelle læste ikke mere og gik heller ikke paa
Biblioteket, han havde nok at gøre med at holde
den gaaende. Nu kunde der ikke være Tale om at
søge noget; Vinteren stod for Døren, de Arbejds-
løses Hær voksede med hver Dag. Han holdt sig
hjemme, arbejdede naar der var noget, passede
ellers Børnene for Ellen mens hun vaskede. Lasse
Fredrik talte han med som med en Kammerat,
men det var morsomt at give sig af med de smaa
ogsaa. De var taknemmelige for det, og han opda-
gede at han havde meget til Gode her. Svend Trøst
holdt han meget af nu, det pinte ham kun at Dren-
gen endnu ikke kunde tale. Hans Stumhed var som
en tavs Anklage bestandig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:49:32 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/4/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free