Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og naar hun blev ivrig, peb det i hendes Luftrør
med denne pinagtige Lyd, der var saa godt som
uadskillelig fra Fattigkvarterets Børn. Det var Bag-
gaardenes fordærvede Luft, der bestandig snakkede
med nu — forstemmende som næsten alt hvad hans
Erkendelse lagde ind under sig. Hun manglede kun
Sol — og hele Sommeren havde den ødslet i oven-
ud Rundhaandethed; den gik bare hen over Hovedet
paa Fattigfolk — ligesom alt andet. Det havde været
et enestaaende Jordbæraar, men de store Gartnere
var blevet enige om at lade den halve Afgrøde
sidde og raadne paa Planterne — for at holde Pri-
sen oppe og spare Afplukningspenge. Og her gik
Ungerne og hungrede efter Frugt, vantrivedes fordi
de ikke fik Del i den! — Hvorfor? ja noget men-
neskeligt Svar gaves der ikke.
Og igen — overalt det samme! Hvergang hans
Tanke slog hed paa en eller anden Samfundsindret-
ning, aabenbarede det samme triste sig: et uhyre
rullende Materiel, der kun var beregnet for nogle
faa og for en væsenlig Del løb tomt. Og fra de
tomme Pladser stirrede anklagende Øjne paa én,
syge og triste af Sult og Savn og skuffede Haab.
Havde man først set dem, kunde man ikke lukke
Synet for dem igen.
Undertiden slog hans Fantasi over, og han greb
sig i at sidde og bygge: Riger hvor man benyttede
Jærnbanen eftersom man trængte til det og ikke
efter Pengepungen, hvor de spiste Maden som var
sultne, og de eneste fattige var dem der ikke kunde
unde andre noget. Men han bræmsede sig haardt i
det — det var for idiotisk! En Røst fra det usyn-
lige havde kaldt ham og hans ud i Dagen — og saa
skete der ingenting! Det var blot for at gække dem.
Brun kom ofte ned og saa til ham, den gamle
Bibliotekar savnede sin unge Ven.
„Hvorfor kommer De aldrig mere ind til os?“
sagde han.
„Hvad skal jeg dér,“ svarede Pelle kort for Ho-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
