Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dele lige med den, der er mindre dygtig?“ spurgte
Brun betænkelig.
„Det skal han lære!a svarede Pelle fast. „Hvor-
dan skal han ellers kunne gøre gældende, at alt Ar-
bejde er lige værdifuldt.“
„Mener De da selv det?“
„Absolut. Jeg ser ingen Grund til at gøre Forskel
paa f. Eks. Lægen og Kloakrenseren! Hvem af dem,
der gør mest Nytte for Sundheden er umuligt at
sige — det afgørende maa blive, at enhver udretter,
hvad han kan.“
„Udmærket,“ udbrød Brun — „udmærket!“ Den
gamle Filosof var rigtig i Humør. — Pelle havde anset
ham for kejtet og livsfjærn og var forbavset over,
saa praktisk et Blik han havde for mange Ting.
„Det er fordi dette her er noget nyt,“ sagde den
gamle og gned sig i Hænderne. „Det gamle var jeg
færdig med, før jeg kom til Verden; der var ikke
noget, der æggede mig — jeg var degenereret hed
det. Jovist! Nu skal den gamle Bogorm alligevel vise
sine Aner, at der flyder handlekraftigt Blod i hans
Aarer ogsaa. Nu har vi to fundet det Sted, hvorfra
Verden vippes, min kære Pelle — jeg tror, vi har
fundet det! Og nu maser vi paa.“–––
Ja, der var nok at tage i. Men nu var det Rea-
liteter, og Pelle havde en behagelig Følelse af igen
at have Fødderne paa Jorden. Dette var alligevel
noget andet end at ride ensom gennem Rummet paa
sin egen Tanke, med’ bestandig Fare for at falde
ned; her brød han sig sin Vej saa at sige med
Hænderne.
Det var blevet ordnet saaledes, at Forretningens
Ejer drev den en Tid endnu, mens Pelle satte sig
ind i det hele, lærte Maskinerne at kende og lærte
Bogføring. Han var paa Færde bestandig, brugte sin
Dag vel og sov som en Sten om Natten. Hjærnen
stod ikke længer og klaprede som en Kedel i be-
standigt Kog, Søvnen slukkede under den ogsaa.
Det galdt om at blive et Hold, der fuldt ud kunde
stole paa hinanden, og Pelle sagde resolut dem blandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
