Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gang, og Kontrakten var underskreven. Pelle fik selv
se at gøre lidt ved det efterhaanden.
Henad Aften var Huset saa vidt i Orden, at der
kunde soves i det. „Nu gør vi ikke mere i Dag,“
sagde Ellen — „man skal dog ogsaa vide, det er
Søndag.“ De flyttede Stole uden for Havestuedøren
°g spiste ude; Pelle havde lagt en gammel Dør over
en Tønde, det var Bordet. Hvergang Dronning The-
rese lagde sig frem med Albuerne paa Bordet, tru-
fne det hele med at vippe; og saa hvinede hun.
Hun var fra en Præstegaard og sad og blev helt
vemodig til Sinds. „Saadan har jeg ikke siddet og
spist uden for en Havedør, siden jeg rendte hjemme
fra som femten Aars Tøs,“ sagde hun og tørrede
Øjnene.
..Det Skind,“ sagde Ellen, da de havde fulgt hende
Paa Vej ned mod Sporvognen — „hun har rigtignok
Prøvet noget. Der er ingen, der bryder sig om hende
andre end vi.“
„Er hun virkelig en Præstedatter?“ spurgte Pelle.
Kvinder af hendes Slags giver sig altid ud for noget
fint — som er kommet i Ulykke.“
„Jamen det er rigtig nok. Hun løb hjemme fra,
fordi der ikke var til at være — hun maatte ikke
Je men skulde altid bede og tænke paa Vorherre.
Hendes Forældre har forbandet hende.“
De gik en lille Tur ind bag om Gaarden for at
se Aftenhimlen. Ellen snakkede løs, allerede nu havde
hun tusind Planer for. Hun vilde plante mange Bær-
kuske og anlægge Køkkenhave; Høns og Kaniner
skulde de have mange af. Og til næste Sommer
vilde hun have tidlige Grønsager, som kunde sæl-
gos inde i Byen.
Pelle gik og hørte halv efter, mens han stirrede
*nd i den hvidglødende Aftenhimmel, der med sine
løbende Ildlinjer kunde ligne en fjærn Steppebrand.
Der var lykkelig tyst om ham og inde i ham selv
ogsaa — han var højtidelig stemt, og følte det, som
om han efter Aars Fravær igen betraadte Barndom-
mens Land. Mulden trykkede ham blødt og kendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
