Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Ellen er noget forbeholden, men det er bare hen-
des ydre Væsen — hun holder meget af Dem,“
sagde Pelle varmt. „Den der tager Børnene paa Skø-
det, tager Ellen om Hjærtet.“
, „Mener du virkelig det? — Jeg har altid ringe-
agtet Kvinden, fordi hun mangler Personlighed —
lige til jeg lærte din Kone at kende. Det er en sjæl-
den Kone du har, Pelle; hun er stærk i sit Væsen
— saa stærk at hun gør mig usikker. Kunde du
ikke faa hende til at lade være med at kalde mig
Hr. Brun.“
Jeg skal sige det til hende,“ sagde Pelle leende.
„Men det er ikke sikkert det nytter noget.“
„Denne Hr. Brun er ved at blive mig en uud-
holdelig Person, skal jeg sige dig; og ude hos jer
vilde jeg gerne have et Fristed for ham. Du skulde
vide, hvad det vil sige hele sit Liv at trækkes med
saadan en Herre, der ikke staar i inderligt Forhold
til noget som helst. Andre hedder dog Far, Bedste-
far, et eller andet menneskeligt; men mig affærdiger
alle Livets Forhold med et Hr. Brun! — Tak Hr.
Brun! — Mange Tak Hr. Brun!“ Den gamle var i
sit desperate Humør, han gik og vrængede Ordet ud.
„Det er nogle slemme Veje herude,“ sagde han
pludselig og stansede for at puste. „Man begriber
ikke at Markerne faar Lov at ligge her lige oven for
Byen — at Spekulationen ikke melder sig.“
„Det er vel Mosens Skyld dernede. Men nu har
de forresten begyndt at fylde den ud ovre i den
nordre Ende ser jeg,“ sagde Pelle.
Brun kiggede interesseret derover ad, men rystede
saa opgivende paa Hovedet.
„Næ — jeg kan ikke se saa langt uden Briller —
det er ogsaa en af Bøgernes Velsignelser. — Jo det
er! Gamle Folk paa Landet tager dog kun til Bril-
lerne, naar de skal se i en Bog; men jeg maa ty til
dem, naar jeg vil orientere mig i Verden — det gør
en stor Forskel. Det er Gadernes og de dumme
Bøgers Skyld, at jeg er nærsynet; man faar ikke
noget Udsyn, naar man ikke bor i det fri. Byen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
