- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / IV. Gryet /
180

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fri mod Hr. Brun. Jeg kan ikke forstaa at du ser
roligt paa det.“
,Jamen han er glad for det, Ellen — ellers kan
du da begribe, jeg nok skulde bræmse dem. Han vil
netop have det saadan. Og ved du, hvad jeg tror
han vilde blive endnu gladere for? — om du tilbød
ham at bo hos os.“
„Nej det gør jeg aldrig,“ erklærede Ellen bestemt.
„Det vilde se altfor underligt ud af mig.“
„Men naar han nu trænger til et Hjem — og
holder af os! Han omgaas ingen andre end os.“
Ja — nej, det kunde Ellen alligevel ikke begribe
— det de havde at byde paa. Og Brun som kunde
købe al den Hygge, der var at faa for Penge. „Saa
maatte jeg da i al Fald have nyt Dækketøj og gode
Tæpper paa Gulvene — og mange andre Ting.“
„Det kan du jo ogsaa faa,“ sagde Pelle — „natur-
ligvis vil vi have det saa hyggeligt vi kan. Brun er
forresten lige saa nøjsom som vi er.“
Ja det kunde godt være; men Ellen var Husmo-
der, og der var Ting hun ikke kunde være bekendt.
„Vil Hr. Brun gærne bo hos os, saa skal han og-
saa have det hyggeligt,“ sagde hun. „Men det er un-
derligt, han ikke selv foreslaar det; det kan han dog
meget bedre end vi.“
„Nej det skal jo netop komme fra os — fra dig,
Ellen. Han er lidt bange for dig.“
„For mig?“ udbrød Ellen forfærdet. „Og jeg som
— nej men der er jo ingen, jeg hellere vilde være
god imod! — Saa skal jeg nok sige det, Pelle —
men ikke lige nu.“ Hun tog sig til Kinderne, hun
var blussende rød af Glæde og Forvirring over, at
hendes lille Hjem var saa meget værd.
Pelle gik ind i Stuen. Brun sad i Sofaen med
Svend Trøst paa Skødet. „Det er en ordenlig Prop,“
sagde han — „men han ligner ikke sin Mor. Det er
dine Træk helt igennem.“
„Ellen er heller ikke Mor til ham,“ sagde Pelle
sagte.
„Naa saadan. Det er pudsigt med de tre Rynker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:49:32 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/4/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free