Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bære Tidens Sandhed lige paa Læben. Smaafolk der
ingenting begreb af Livets Love, vaagnede ikke desto
mindre skuffede af den Døs, Taktslaget havde hen-
sat dem i — og rørte utaalmodigt paa sig. Der skete
jo ikke noget — ikke andet end det, at det ene Elite-
fag efter det andet forlod dem og rykkede op i Bor-
gerskabet.
Bevægelsen havde hidtil været det faste Udgangs-
punkt, derfra skete alt hvad der var af Vigtighed, og
derfra faldt Lyset over Dagen. Men nu pludselig
fødtes der et Kim i de enfoldigste, og de satte et
Spørgsmaalstegn ved Stikordet. Til alting svaredes
der jo: naar Bevægelsen har sejret, bliver det an-
derledes! men hvordan kunde det blive anderledes,
naar der ikke skete mindste Forandring, nu de dog
havde Magt? Nok lidt Forbedring maaske — men
ingen Forandring! Det var blevet et fast Nummer,
et Omkvæd hvergang en Kvinde fødte i Dølgsmaal,.
en Mand stjal eller pryglede sin Kone —: det er
Følgerne af Systemet! op qg stem Kammerater!
Men nu begyndte det at lyde idiotisk i Ørerne paa
dem. For Fanden, de stemte jo afalle Kræfter! men
derfor blev alting sku alligevel dyrere. Gu var man
lovlydig, man formelig svedte af Parlamentarisme, og
bestilte snart ikke andet end at erobre Mandater —
og hvad saa? Var der maaske noget Menneske i
Tvivl om, at Fattigper var i Flertal — knusende
Flertal? hvad var det saa for noget Vrøvl, at Fler-
tallet skulde erobres? Nej, de der sad inde med
Magten, skulde nok vide at indrette det saadan, at
de blev ved at beholde den — saa kunde man ero-
bre Mandater lige saa tosset man vilde!
Der var for megen Respekt i én for det Bestaa-
ende — derfor gik det immervæk hen og spillede
én paa Næsen! Det kunde sku være godt nok med
al den Lovlighed — men man gik bare ikke grad-
vis fra det ene til det andet! Hvordan ku’ det ellers
være, at der ingenting skete af det ny? Sagen var
nok den, at hvert eneste Skridt hen imod det ny
straks blev opædt af den bestaaende Tingenes Til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>