- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / IV. Gryet /
186

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hold Arbejdere — vel et Par Hundrede Mand —
der var beskæftigede ved et stort Udgravningsar-
bejde, blev ledige ved at Entreprenøren gik fallit. En
ny Entreprenør overtog Arbejdet, men de stillede
som Betingelse for at tage fat igen, at han betalte
dem den Arbejdsløn de havde tilgode — og Spasere-
penge. „Vi faar ingen Del i Kagen,“ sagde de —
saa maa I ogsaa selv bære Risikoen!“ De gjorde
den ene Arbejdsgiver ansvarlig for den anden! —
-
og sagde lunefuldt nej til godt Arbejde paa en Tid,
hvor Tusender gik ledige! Den offenlige Mening var
lige ved at tabe Hovedet, selv deres egen Presse
tog Afstand fra dem. Men de stod stædigt paa deres
og sluttede ind i Strømmen af Arbejdsløse, til man
bøjede sig for deres urimelige Paafund.
Pelle hørte en ny Tone her. For første Gang
gjorde Underklassen Kapitalen ansvarlig for dens
Synder uden smaaligt at skelne mellem Per og Povl.
Der begyndte nok at komme Perspektiv i Solidari-
tetsfølelsen !
Den store Lede ved at vandre i en aandelig Ør-
ken gravede sig igen engang frem til Overfladen;
han havde oplevet det samme en Gang før — da
Bevægelsen rejstes; men denne Gang kom Opbrud-
det forunderligt nok fra Bunden af alting. Det be-
gyndte med blinde Angreb paa Parlamentarismen
og Stemmeretten og Parolerne, der var et ubevidst
Oprør mod Tvang og Bunkebehandling i det. Ved
en ufattelig Fornyelsesproces begyndte Massen at
løse sig ud i Enkeltvæsner, der midt i de daarlige
Tider gav sig til at spørge efter Jeget og Lovene
for dets Tilfredsstillelse. Helt nede fra Bunden kom
de og forlangte deres lusede pjaltede Individ re-
spekteret.
Hvor kom det fra? Det var en komplet Gaade!
Lød det ikke taabeligt, at Fattigper efter et aarhun-
dredlangt Liv i Pjalter og Forhutlethed, der endte
med hans fuldkomne Udslettelse i Kollektivismen —
nu skulde dukke frem i Dagen med det stærkeste
Krav af alle og fordre at faa sin Sjæl igen?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:49:32 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/4/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free