- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / IV. Gryet /
188

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

den op fra sine egne Erfaringer, til den uden noget
Spræl — ved Kendsgærningernes blotte Magt — om-
sluttede Verden. Netop de træge vilde han have fat
i, dem der havde været Bevægelsens urokkelige
Kærne gennem alle Aarene, og trofast blev ved at
gaa i det gamle Fodslag skønt det ikke førte noget
Sted hen. Det var Kærnetropperne fra den store
Kamp, der først og fremmest maatte kaldes paa!
Dem kendte han, fik han dem til at gaa i Ilden for
sin Ide med deres ubrødelige Disciplin, saa var
meget vundet.
Det var paa høje Tid en ny Ide kom og tog dem
videre, de var gaaet trætte i den bestandige Marsj
paa Stedet, Bevægelsen var ved at løbe af dem.
Men nu kom han med en Ide, de aldrig skulde gaa
trætte paa, og som kunde bære dem helt igennem.
Og ingen skulde komme og sige, at han ikke kunde
fatte den, for det var Hjemmets enkle Tanke, ført
ud til at omfatte det hele. Ellen havde lært ham
den, og kunde de den ikke selv, saa fik de gaa
hjem til deres Koner og lære den! de gik ikke og
rugede over, hvem af Familien der ydede mindst
eller tærede mest, men gav enhver efter hans Be-
hov og saa paa den gode Vilje. Som et godt og
kærligt Hjem, hvor ingen rendte den anden ned,
skulde Verden være — mere indviklet var det hele
ikke!
Pelle var paa Færde tidlig og silde. Der gik næ-
sten ikke en Dag, uden han holdt Foredrag eller
skrev om sin Kooperationstanke. Ofte blev han
kaldt ud i Provinsen for at tale, Folk vilde se og
høre den mærkelige Fabrikant, der ikke tjente mere
end sine Arbejdere.
Paa disse Rejser lærte han Landet at kende og
saa at adskilligt i hans Tanke allerede var foregre-
bet derude. Bonden, der blev stiv af Skræk, naar
man nævnede Ordet Socialist, praktiserede i stor
Stil Bevægelsens Ideer; han havde indrettet sig
kooperativt og spundet Landet ind i Brugsforeninger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:49:32 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/4/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free