Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa begge Sider af den smalle Kløft, og Mørket suk-
kede under saa meget. Naar han kom ind i saadan
en endeløs Stenkløft, hvor Et- og Toværelseslejlig-
hederne strakte sig over hinanden i syv Rækker saa
langt han kunde se, truede Modet med at svigte
ham. Det var som at vandre paa en uhyre Kirke-
gaard for brustne Haab, alle disse Tusender Familier
var lige saa mange Vanskæbner; de havde lagt lyst
og haabefuldt ud allesammen, og nu sad de her og
sloges med Tomheden.
Han gik rask udad langs Markvejen, det var bælg-
mørkt og regnede, men han kunde Grøfter og Stier
udenad. Langt oppe paa Bakken skinnede et Lys,
det mindede om en Stjærne der stod lavt paa Him-
len — det maatte være Lampen fra Bruns Sove-
værelse. Han undredes paa, at den gamle var paa
Færde endnu; han blev hurtig træt, nu han var kom-
met ud af et langt Livs Beskæftigelse, og plejede at
gaa tidlig i Seng. Han havde maaske glemt at slukke
Lampen.
Pelle havde slaaet Kraven op om Ørerne og følte
sig hyggelig til Mode — han holdt af at gaa ene i
Mørket. I gamle Dage havde dets gabende Tomhed
fyldt ham med panisk Skræk, men Fængslet havde
gjort hans Sind fortroligt med det; han kunde gaa
og glæde sig til disse ensomme Natture hjem over
Markerne. Saa døde Byens Larm bag ham, og han
indaandede den rene Luft, der syntes at staa lige
ind mod ham fra Verdensrummet. Alt det, Manden
ikke kan dele med nogen, kom op i ham paa disse
Ture. I den daglige Kamp kunde han ofte nok have
en nedslaaende Fornemmelse af, at Udfaldet beroede
paa rene Tilfældigheder. Det var ikke nemt at skaffe
sig Ørenlyd gennem den tusendstemmige Larm; der
skulde Sensation til for at fange Opmærksomheden,
og han kom blot med en ganske ordinær Ide og
paastod, at den uden at stanse et Hjul kunde om-
skabe Verden. Det bestaaende gjorde sig ikke en-
gang den Ulejlighed at bekæmpe ham, selv Fabri-
kanterne inden for Faget tog hans Foretagende med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>