Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lasse Fredrik. „Det var bare dumt, at man ikke
blev ved med det!
. Pelle mente ikke, det var saa helt dumt endda;
for det betød at man havde overtaget sig selv! Dy-
rene fødtes færdige, selv Vandskrækkere som Katte
og Høns var født med at kunne svømme; men Men-
neskene maatte pænt tilegne sig, hvad de havde
Brug for. Dem sørgede Naturen ikke for — fordi
de havde taget Ansvaret for sig selv; de var Skab-
ningens Herre.
„Men saa skulde jo de Fattige være lodne over
hele Kroppen,“ indvendte Ellen. „Hvorfor tager Na-
turen sig ikke ligesaa godt af de Fattige som af
Dyrene? de kan jo heller ikke skaffe sig det selv.“
J o se det er netop det de kan!“ svarede Pelle,
„for det er jo dem der skaffer det meste frem. Eller
tror du maaske, det er Pengene der dyrker Jorden
eller væver Tøj, eller slæber Kullene frem af Dy-
bet? Det lod de nok være med, Alverdens samlede
Kapital kan ikke saa meget som tage en Knappenaal
op fra Jorden, hvis der ingen Hænder er den kan
købe til det. Hvis den Fattige fødtes lodden, saa var
han dermed stemplet som et lavere Væsen, der ikke
kunde selv. Er det egenlig ikke et Vidunder, at
Naturen haardnakket lader Fattigpers Unge fødes
lige saa nøgen til Verden som Kongens — trods alt
hvad der er gaaet hen over os af Nød og Skrub?
Hvis man forbytter Fyrstens og Stodderens nyfødte
Unge, kan ingen afgøre hvilken der er hvilken. Det
er, ligesom Vorherre aldrig kunde blive træt af at
holde vort Adelsmærke op for os.“
„Tror du da virkelig, Verden lader sig omskabe?“
sagde Ellen og saa varmt paa ham. Det lød saa
æventyrligt, at han Pelle, som hun kunde tage i sine
Arme, tumlede med saa store Ting.
Og Pelle saa varmt og undrende paa hende igen.
Hun var den samme i Dag, som den Dag han lærte
hende at kende — maaske som den Dag Verden
skabtes! Hun aagrede ikke med noget men var født
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
