Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til ham i Enrum. „Hvis han kunde, tog han dig
helt fra mig.“
Naar Pelle havde været ude og holde Foredrag,
kom han gærne hjem, efter at Brun var gaaet til
Ro, og om Morgenen naar han tog afsted, var den
gamle endnu ikke oppe. Brun tog ellers aldrig til
Byen, han gav Vejret Skylden, men vidste i Virke-
ligheden ikke hvad han skulde gøre med sig selv
derinde. Men naar der gik et Par Dage, hvor han
ikke saa Pelle, kom der Uro over ham; han tabte
Interessen for Jordarbejdet og gik og traadte affæl-
digt uden at kunne tage sig noget til. Og pludselig
trak han i Halvstøvlerne, foregav et eller andet pres-
serende og arbejdede sig ned over Markerne mod
Sporvognen. Saa stod Ellen ved Vinduet og fulgte
med et rørt Smil hans stolprende Hastværk —‘hun
vidste nok, hvad der trak.
Man skulde tro, der var skjulte Blodbaand mel-
lem de to, saadan hang de efter hinanden. „Hvor-
dan har den gamle det?“ var Pelles første Spørgs-
maal, naar han kom ind ad Døren; og om Brun
havde været hans Far, kunde han ikke have fulgt
ham med mer rørende Beundring i sine Gammel-
mandsøjne end han gjorde. Naar Pelle var borte,
gik den gamle omkring med et Udtryk, som om
han bestandig søgte noget.
Ellen var ikke glad for, at han løb derude paa
Marken hos Jordarbejderne i al Slags Vejr. Om
Aftenen slog Stuevarmen sig for Brystet af ham og
gjorde Hosten slem.
„Det ender saamænd nok med en ordenlig For-
kølelse,“ sagde hun saa. Hun vilde have, han skulde
holde Sengen nogle Dage og se at blive af med
Forkølelsen, før den satte sig rigtig fast.
Det var et staaende Stridsspørgsmaal imellem dem,
og Ellen helmede ikke, før hun gik af med Sejren.
Og da han først havde gjort Forkølelsen den Ind-
rømmelse, brød den for Alvor løs; Sengevarmen
tøede Kulden ud af Kroppen paa ham, saa baade
Næse og Øjne løb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
