Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dersom deres Ve og Vel afhænger af dig, saa har
de ogsaa et Krav paa dig. Opgiv det du har for, og
tag en Tur ud med de to! nu begynder alting at
bryde — tag i Skoven med dem, du! Det er bedre
at gøre to Væsner lykkelige end tusend ulykkelige.“
Peter saa til den anden Side. „Vi har ikke noget
særligt for, hvad er der saa at gøre Væsen over!“
mumlede han.
„Du har et eller andet for i Dag — jeg kan mærke
det paa dig. Og hvis du ikke kan føre det igennem,
hvem kommer saa til at tage Følgerne? Kvinderne
og Børnene, du! Du kan ikke føre det igennem —
vore Kræfter ligger ikke dér.“
„Du gaar din Vej, saa kan du jo lade mig gaa
min,“ sagde Peter og gjorde sig læmpeligt fri.
Der stod to Betjente paa Fortovet lige overfor og
talte sammen; de holdt i Smug Øje med Butiken.
Pelle viste derover.
„Politiet ved ikke, hvor Mødet skal holdes, og nu
passer man paa mig,“ sagde Peter med et Skulder-
træk. „Dem dér skal jeg nemt lede paa Vildspor.“
De to Betjente kom over Gaden og skiltes uden
for Butiken; den ene stod lidt og betragtede Vindues-
udstillingen, saa traadte han raskt ind i Butiken.
„Er Peter Drejer her?“ spurgte han brøsigt.
„Det er mig,“ svarede Peter og trak sig bag om
Disken — „men jeg vil raade Dem til ikke at røre
mig! Jeg taaler ikke Politihænder paa mig.“
„De er anholdt!“ erklærede Betjenten kort og
fulgte efter ham.
Pelle lagde Haanden paa Betjentens Arm. „De
skulde fare lidt med Læmpe,“ sagde han.
Men Betjenten skubbede ham haardt til Side. „In-
gen Indblanding her!“ raabte han og stødte i sin
Politifløjte.
Det gav et Sæt i Peter. Et kort Øjeblik greb hans
Tanker raadvildt ud i det blaa, saa sprang han som
en Kat over Jærnrækværket ned paa Værkstedstrap-
pen. Men dernede stod den anden Betjent for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>