Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tror I ikke snarere, Samfundet vil kaste jer i en stor
Fælleskule og lade Enkerne og de Faderløse om at
græde over jer?“
„Du kan sagtens snakke!“ raabtes der til ham.
„Du har Dit paa det Tørre!“
Jeg er i Færd med at hale jeres paa det Tørre
for jer — og det vil I ødelægge med en Dumhed!
Jeg kan sagtens snakke siger I! men er der nogen
af jer, der tør vende sit Ansigt mod Himlen og sige,
han har gaaet mere igennem end jeg, saa lad ham
komme her op og tage min Plads.“
Han tav og saa ud over dem. Deres hærgede An-
sigter sagde, at de trængte til Mad men endnu mere
til ny Haab, Blikket stod igen og grov ude i det
uvisse. Nu maatte der lægges Ansvar paa dem, et
urimeligt Ansvar for saa forfordelte Væsner — helst
saa stort at det kunde bære dem helt frem.
„Hvad gaar der af jer?“ blev han ved. „I lider
Nød, men det har I jo gjort altid uden at faa noget
for det; og nu da der er en Hensigt i det, vil I ikke
mere. Vi er jo ikke fra i Gaar — husk det! Var
det ikke os, der kæmpede den store Kamp til Ende
sammen. Nu haaner 1 den og hele Bevægelsen, og
siger de ingenting har bragt; men det var dog dér,
vi brød igennem til Livet og erobrede os Menne-
skeret.
Og før den Tid har vi i tusend Aar baaret vort
blinde Haab frelst gennem Underkuelse og Savn.
Er der noget andet Samfundslag der har en Marsj-
rute som vor? tvunget af Omstændighederne indret-
tede vi os paa at vandre i Ørkenen i Aartusender
og glemte aldrig Landet; den gode Gud havde givet
os noget af sin egen uendelige Langmodighed til at
bære os hen over den trælse Tid. Og nu da vi er
ved Grænsen, har I glemt hvad Marsjen galdt, og
ofrer det hele blot man forvandler jer fra magre
Slaver til fede Slaver.“
„Der er ingen Slaver her!“ raabtes der truende
fra flere Sider.
„I er Arbejdsdyr, i Sele og med Skyklapper for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
