Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og kastes under det kaade Ridt. Tju og hej — i
halsbrækkende Galop over Bølgerne! hvem kommer
f først til de danske Strande?
Som en bred Blæst gaar Vaaren frem over Øer
og Bælter og favner det hele i overmodig ung Styrke,
han synger i Børnenes aabne Munde som i en Kon-
kylie og rutter med luftig’Friskhed. Kvindens Tæn-
der bliver friske af hans Kys og blinker omkap med
hendes Øjne; hendes Kind blusser under hans Strøg
og er dog kølig — som solmoden Frugt der dugges
af Morgenen. Og i Mandens Hjærne hvirvler det
paany, den vider sig ud for Vaarvinden til et ren-
blæst Hvælv — stort som Himlen selv — og blaaner
i ør Forventning. Højt i den gaar de vilde Fugles
syngende Træk; den svimler mod sin egen Uende-
lighed.
Barhovedet og med et Smil af Sol gaar han frem
som en ung Kæmpe, der har drukket sig en Rus i
sin egen Styrke, breder Armene ud og vækker tral-
lende det hele! Ingenting kan staa for ham. Han
kilder den sovende Jord under Hjærtet og raaber
overgivent ned i hendes dunkle Skød: Kuk engang!
Og dybt nede spjætter Livets Rødder til og vaagner;
de sætter Safterne i Omløb igen, Pindsvin og Mark-
mus tumler søvndrukne frem og giver sig til at pusle
i Hegnene. Nede fra Mørket gærer og bobler det op
af gammelt der raadner bort, og Grøfternes sure
Vand giver sig til at rinde mod Havet.
Menneskene staar og stirrer himmelfaldne efter
den rundhaandede Kæmpe, til det gror i dem ogsaa
og de selv faar Raad til en Del. Alt det man umu-
lig kunde, nu kan man det pludselig — og mere til!
Bonden har allerede forlængst Ploven i Jorden, og
Sædemanden spænder sin Kurv omkring sig — nu
skal Landet klædes igen.
Dagene længes og tager til i Varme, det er herligt
at følge dem og vide det gaar opad. En Dag fjærner
Ellen Forsatsdørene og slaar op paa vid Gab ud til
Haven; det er som en Befrielse. Men sikke meget
Snavs, Lyset aabenbarer!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
