Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pengenes Værdi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
nemlig visse Forandringer i Formuefordelingen. Om disse For-
andringer-3 Natur kan man i Almindelighed sige, at enStigning
i Pengenes Værdi len almindelig Prisnedgang) i det Ojeblik,
den indtræder, er tilFordel for alle dem, der har faste, bestemte
Pengeindtwgter, altsaa bl. a. til Dels Embedsmænd og især de
Personer, der lever af deres Rentepenge, da jo deres Jndtcegter
bliver uforandrede, medens deres Udgifter bliver forringede·
Derimod er den til Skade for alle dem, hvis Iiidtagter af-
hænger as Prisen paa de Varer, som de prodncerer, medens
deres Udgifter til Dels bestaar i uforanderlige Pengebelob s. Ex-
faste Skatter og Renter af laante Kapitaler. Til denne Klasse
henhører de fleste Landmcend og mange Fabrikanter og Haand-
værkere. Ved en Nedgang i Pengenes Værdi salmindelig Pris-
forhojelse) indtræder naturligvis de modsatte Folgerz den er til
Skade for den forst ncevnte Klasse og til Fordel for den anden.
— Endvidere maa man hnske paa, at saadanne Prissorandringer
saa at sige aldrig foregaar paa den Maade, at alle Varers og
Arbeidsydelsers Pris forandrer sig samtidig. En vis Fastholden
ved de vanemcrssig fastsatte Priser gjor sig paa mange Maader
gjældende Naar Priserne i den store Handel synker, folger
Detailpriserne itke strax med. Arbejdslonnen sorhvjes »· ikke
strax, naar Uengenes Værdi shnker; det tager nogen Tid, og i
Meilemtiden maa Arbejderen betale sine Indkjob dhrere, uden at
hans Lon e tegen. Paa den anden Side medforer heller ikke
enhver Prica dgang strax en Nedscrttelse as Arbejislonnen.
Hvad det gjælder om er altsaa, at Pengenes Værdi bor
være udsat for saa faa Forandringer som muligt. Nu kan man
naturligvis ikke ved den Maade, hvorpaa man ordner Penge-
vaesenet, forhindre, at de forskjellige Varers Priser sorandrer sig
fra Tid til anden. Enhver Vare tan jo stige eller falde iPris
paa Griind as Forhold, der vedrorer dens egne Produktions-
og Eftersporgselsforhold Naar Hosten overalt iVerden giver
et nsaedvanlig rigt Udbytte, saa maa Kornet blive billigt, og i
usædvanlig flette Hostaar maa det blive dyrt. Saadanne Sving-
ninger kan ikke nndgaas, og de kan medføre uheldige okonomifke
Folger. Men disse uheldige Forhold mangfoldiggjores naturlig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
