- Project Runeberg -  Percival Keene /
6

(1913) [MARC] Author: Frederick Marryat With: Karl Hansen Reistrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sin Herre, der uden videre havde foreslaaet ham at
gifte sig med hende.

Kort Tid efter fik alle at vide, at Arabella Mason
i al Hemmelighed havde giftet sig med Benjamin
Keene. Frøken Delmar var den, der sidst fik Nyheden
at høre, og i Begyndelsen var hun ude af sig selv
af Vrede over, at Arabella havde giftet sig med en
simpel Tjener. Kaptajn Delmar svarede, at ganske
vist var Keene kun Tjener, men Bella Mason var
dog kun Tantens Tjenestepige, saa Forskellen var
ikke saa stor. Han talte derpaa noget om, at han
havde lagt Mærke til, at de holdt af hinanden, og
at han syntes, at det var saa rimeligt, at de hurtigt
havde giftet sig, da det altid var farligt, at unge
Mennesker gik for længe og saa’ paa hinanden.

Det lykkedes Kaptajnen at faa sin Tante formildet,
saa hun tilsidst lod det unge Ægtepar hente, tilgav
dem allernaadigst og forærede dem en smuk
Brudegave.

Den gamle Frøken var altsaa forsonet, men
Brudens Moder var det ikke. Hun tog straks til Madeline
Hall, hvor hun havde en Samtale med sin Datter
og bagefter en med Kaptajnen, derefter tog hun
straks bort uden saa meget som at hilse paa Godsets
Herskerinde.

Tre Uger efter Giftermaalet blev Kaptajn Delmar
udkommanderet med sin Fregat. Keene fulgte sin
Herre, og først tre Maaneder efter kom de begge
igen til Madeline Hall. De saa straks, at der var
stor Forstyrrelse paa Godset, alle Tjenestefolkene
var saa mærkelig forvirrede og forlegne, og Frøken
Delmar modtog sin Nevø med en iskold Mine.

»Kæreste Tante,« udbrød Kaptajn Delmar, idet
han greb hendes Haand, »hvad er der dog i Vejen?«

»Der er det i Vejen, min kære Nevø,« sagde den
gamle Dame oprørt, »at dette Ægteskab mellem din
Soldat og Arabella Mason skulde have fundet Sted

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:02:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/percikeene/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free