- Project Runeberg -  Percival Keene /
20

(1913) [MARC] Author: Frederick Marryat With: Karl Hansen Reistrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

20

bedre til Orden end i nogen anden Skole i Byen. Jeg
antager, at det var derfor, min Bedstemoder havde
sørget for, at jeg kom der, for der var andre Skoler
af samme Slags, der laa meget nærmere Moders Hus.
Keene, der havde stor Respekt for Lærdom, da han
slet ikke havde nogen selv, gjorde stram Honnør for
Hr. O’Gallagher.

»Jeg vil gerne melde en ny Dreng ind i Deres
Skole, min Herre!«

»Ham kender jeg godt,« raabte Hr. O’Gallagher,
»det er den unge Fyr, der bed Hul paa sin
Bedstemoder. Du maa min Sandten have skarpe Tænder.
Ja, lad ham kun blive her, og hans Madkurv med.
Han skal nok blive en god Dreng, ellers kommer han
til at ryge i Luften.«

Keene satte Kurven paa Gulvet og forlod Skolen.
Jeg blev staaende ved Siden af min fremtidige
Lærers Trone, — ja, jeg siger Trone, for Hr. O’Gallagher
havde ikke et Kateder som andre Lærere, han sad
paa en firkantet Forhøjning, der var omtrent tyve
Tommer høj og lavet af gamle Trækasser. En af
dem var stillet oven paa de andre og tjente ham til
Stol. Det hele var overtrukket med noget gammelt,
laset Tøj. Fra dette ophøjede Sæde kunde han holde
Øje med alle Eleverne i Skolestuen.

Hr. O’Gallagher var af Middelhøjde og meget
firskaaren, han havde rødt Haar og Skæg og en stor,
dyrisk Mund med grimme, udstaaende Tænder. Han
forekom mig ualmindelig hæslig, jeg syntes, at han
lignede et vildt Dyr.

Jeg havde næppe siddet mere end et Minut paa
den Plads, Læreren havde anvist mig, før jeg saa
ham hæve sin Arm, en Lineal susede gennem Luften
og ramte en Dreng, der sad langt nede i Skolestuen.
Drengen, der havde siddet og talt med en Kammerat,
gav sig til at hyle.

»Hvorfor bringer du mig ikke min Lineal igen, dit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:02:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/percikeene/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free