Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
tælle clig det. Der er lige bestemt tre Veje: den første
er Øjet, og hvis en Dreng har et skarpt Øje, og det
har du, kan der komme en hel Mængde ind i hans
Hoved ad den Vej. Du kan genkende en Ting, naar
du ser den igen, skønt du ganske vist ikke kan
genkende din egen Fader, det er din Moders
Hemmelighed. Den anden Vej til Lærdom er Øret. Hvis du
lægger Mærke til alt, hvad Folk siger, kan du lære
mange Sandheder og ti Gange saa mange Løgne. Nu
kommer vi til den tredje Vej til Lærdom, og det er
en hel anden Slags Vej, fc?r de to første gav os ikke
megen Ulejlighed, da vi traver hen ad dem, enten vi
vil eller ej, men, ser du, den tredje og store Vej er
Hovedet, der har Øjet og Øret til at hjælpe sig og
tillige to andre Medhjælpere, som vi kalder
Hukommelse og Dømmekraft. Du ser nu, at vi har den
visuale, den aurale og den mentale Vej, tre svære
Ord, som du ikke forstaar, og som det ikke kunde
falde mig ind at ulejlige mig med at forklare
saadant et Fæ som dig, for jeg kaster aldrig mine Perler
for Svin. Men nu, Mosjø Keene, kommer vi til den
anden Del af vor Historie. Ligesom der er tre Veje,
der fører til Lærdommen, saaledes er der ogsaa tre
Hjælpemidler, der driver Drenge til at lære noget.
Det første er Linealen, som du saa, at Johnny Target
fik i Hovedet, det andet er Ferlen, en Ting, du
maaske ikke kender, men som jeg vil vise dig, se, her er
den!« Han tog frem en Slags flad Træske med et Hul
i Midten. »Linealen er til Hovedet, det har du set,
Ferlen er til Hænderne; du har set mig bruge Linealen,
nu skal du se mig bruge Ferlen!
Tommy Goskin, kom herhen!«
Tommy lagde straks sin Bog og kom op til Læreren.
Han var øjensynlig i Tvivl om, hvad der nu vilde
hænde.
»Tommy Goskin, du kunde ikke din Lektie i Dag.«
»Jo, Hr. Lærer, det kunde jeg. Det sagde De selv.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>