Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
øjeblikkelig skydes! Vil De ikke være saa venlig at
skaffe mig et Glas Vand? — Naa, er De der, Hr.
Dott! Hvor kunde De dog tillade, at den Hund bed
sig fast i mig?«
»Jeg trak ogsaa min Dolk for at dræbe den,«
svarede Søkadetten, »men De løb saa hurtigt, Hr.
Kaptajn, at jeg ikke kunde naa Dem.«
»Naa, det er godt. De kan gaa ned til Baaden og
vente der,« svarede Kaptajnen.
I dette Øjeblik kom Moder ud i Butiken med et
Glas Vand. Da hun saa den fine Kaptajn, smilede
hun og nejede, men da hun i det samme kom til
at se hans Ansigt, gav hun et Skrig fra sig og tabte
Glasset paa Gulvet til stor Forundring for Kaptajn
Bridgeman og Tante Milly, der aldrig havde været
paa Madeline Hall og ikke kendte den liøjvelbaarne
Kaptajn Delmar.
I det samme kom jeg ind med mit allermest
uskyldige Ansigt paa. Jeg var lige saa forundret som de
andre over Moders Opførsel, men hun beherskede
sig snart og bad Kaptajn Delmar om at hvile sig
lidt i Stuen bag Butiken. Han var ogsaa blevet
forbavset ved Synet af hende og havde hvisket:
»Hvilket underligt Tilfælde!« Saa rejste han sig og fulgte
Moder ind i det andet Værelse.
»Hvem mon det kan være?« sagde Tante Milly.
»Jeg tror, at det er den nye Kaptajn paa
»Kal-liope«,« svarede Kaptajn Bridgeman. »Jeg saa hans
Navn i Avisen: den højvelbaarne Kaptajn Delmar.«
»Ja, det maa være ham. Min Søster blev opdraget
at hans Tante, Frøken Delmar, og saa er det jo ikke
saa mærkeligt, at hun blev forbavset ved at se ham
saa pludseligt. — Pereival, du er en skrækkelig
Dreng,« Tante Milly truede skælmsk af mig, »jeg
ved godt, at det var dig, der igen var paa Færde.«
»Aa, Tante Milly, du skulde have set ham rende!«
sagde jeg og lo af fuld Hals ved Tanken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>