Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
»Hvad godt kan han gøre mig?« spurgte jeg.
»Han kan skaffe dig frem i Verden,« svarede
Kaptajn Bridgeman.
»Gøre mig til Søkadet?«
»Ja, og derfra kan du avancere til at blive
Fregat-kaptajn, ja, maaske Admiral, en langt højere Rang,
end jeg nogen Sinde faar. Lyd du blot mit Raad og
gør, som din Moder ønsker.«
Den lille Søkadet, Tommy Dott, var jeg blevet
svært gode Venner med. Han fulgte altid med
Kaptajnen, lige som Bob fulgte med mig, og medens
Kaptajnen var inde hos Moder, blev Tommy ude i
Butiken eller stod udenfor hos mig. Han var lige
saa fuld af Spilopper som jeg, og det var kun hans
Frygt for Kaptajn Delmar, der holdt ham lidt i
Tømme. Min Moder tog sig meget af ham, skaffede
ham tit Orlov og indbød ham saa hjem til os. Vi
fulgtes troligt ad omkring i Byen, og vi blev snart
alle Frugtmadammers og Fiskerkoners Rædsel.
Engang imellem hørte Kaptajn Delmar om mine
Spilopper og saa’ meget streng og majestætisk ud,
men da jeg ikke var Søkadet, brød jeg mig ikke en
Smule om det.
Ved Teatret i Chatham var der en Skuespillerinde,
der skulde have Benefice. Da hun meget ønskede at
faa Kaptajn Delmar til Beskytter, henvendte hun
sig til min Moder for at bede hende om at tale hendes
Sag hos Kaptajnen.
Min Moder var meget fornøjet ved saaledes at
være hemmelig Skytspatronesse, og hun anvendte
al sin Indflydelse paa Kaptajnen. Nogle Dage efter
opsloges der store Plakater over hele Byen. De
bekendtgjorde, at der Fredag Aften paa Teatret blev
givet en Forestilling til Benefice for Frøken
Mortimer, og at den højvelbaarne Kaptajn Delmar tillige
med alle Officererne paa hans Majestæts Skib
»Kal-liope« vilde være til Stede. Selvfølgelig sendte den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>