- Project Runeberg -  Percival Keene /
68

(1913) [MARC] Author: Frederick Marryat With: Karl Hansen Reistrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

68

»Se, her er den unge Mand,« sagde Kaptajn
Delmar. »Vil De nu sørge for, at han bliver godt
udstyret, og at Regningen bliver sendt til mig.«

»Deres Befalinger skal punktligt blive adlydt,«
sagde den gamle Herre med et dybt Buk.

»Jeg véd næppe, hvad jeg skal gøre med ham, til
hans Uniform bliver færdig,« sagde Kaptajnen. »Men
han maa vel gaa om Bord.«

»Jeg er vis paa, at min Kone, Fru Culpepper, vil
være henrykt over at tage sig af en Protegé af
Kaptajnen, saa hvis De ikke har noget imod det, kan
den unge Herre blive hos os saa længe.«

»Det vil De gøre mig en Tjeneste med, Hr.
Culpepper,« svarede Kaptajnen.

Hr. Culpepper bukkede igen saa dybt, at jeg var
lige ved at le højt.

»Jeg vil nu gaa og tage den unge Herre med mig,
hvis De ikke har noget mere at befale, Hr. Kaptajn.«

»Nej, det har jeg ikke. God Morgen, Hr.
Culpepper!«

Jeg blev et Øjeblik hos Bob Cross, medens Hr.
Culpepper talte med Hovmesteren.

»Naa, hvor skal De nu hen?« spurgte Bob Cross.

»Jeg skal blive hos den gamle Fyr, der er færdig
at knække over, hver Gang han bukker. Hvad er
han for en?«

»Det er Skibets Proviantforvalter. Han er højt
anskrevet hos Kaptajnen, som jo sætter stor Pris
paa, at der bliver bukket og skrabet for ham; husk
paa, at Kaptajn Delmar er af høj Adel og tillige
Fregatkaptajn.«

I det samme kom Hr. Culpepper, og jeg gik saa
med ham hjem.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:02:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/percikeene/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free