- Project Runeberg -  Percival Keene /
72

(1913) [MARC] Author: Frederick Marryat With: Karl Hansen Reistrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72

i Marinen, og først da spurgte Fiøkenen mig, hvad
min Faders Stilling havde været. Jeg svarede, at
han ogsaa havde været ved Marinen, og naturligvis
troede de saa, at han havde været Otiicer ligesom
Kaptajn Bridgeman.

Da de var blevet trætte af at udspørge mig, spurgte
de, om jeg ikke havde Lyst til igen at spadsere lidt
i Haven. Jeg sagde ja, og da jeg havde stillet mig
hen under Vinduet, hørte jeg Datteren sige:

»Fader skal da altid finde paa et eller andet Vrøvl.
Fordi Drengen ligner Kaptajn Delmar, bilder Fader
sig straks ind, at han har gjort en stor Opdagelse.
Det er ikke meget troligt, at Kaptajnen skulde have
haft et galant Eventyr med en af Officerernes Koner.
Enken har ganske vist bragt Drengen hertil, men
det er da rimeligt, at en Moder gør det. Gid Fader
vilde lade være at komme her med sine dumme
Idéer. Og saa skal man ovenikøbet gøre Stads af
Drengen.«

»Ja, den Kage og Vin kunde vi saamænd have
sparet,« sagde Fruen.

Kort efter kom Hr. Culpepper tilbage med en
Skræder, og jeg blev kaldt ind. Da han var gaaet,
spurgte Frøkenen igen, om jeg ikke vilde gaa ud i
Haven. Jeg vidste, at det var, fordi hun vilde tale
med sin Fader, og sagde derfor for at drille hende,
at jeg helst vilde blive inde, da jeg havde været ude
i Haven omtrent hele Dagen.

»Det er mig ganske lige meget, hvad De helst vil,«
sagde Frøkenen skarpt, »jeg vil, at De skal gaa.«

»Men, Medea, hvor kan det falde dig ind at være
saa uforskammet!« raabte Hr. Culpepper. »Den unge
Herre maa da have Lov til at gøre, hvad han vil.
Jeg begriber dig ikke, Medea!«

»Og jeg begriber ikke dig, Fader. Du kan opdage
en Hemmelighed, hvor der slet ingen Hemmelighed
er. Det er det rene Vaas, alt det, du sagde i Morges.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:02:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/percikeene/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free