Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
»Kære Moder!
Jeg har opdaget det hele. Jeg er Kaptajn
Del-mars Søn, og alle og enhver her ved det, du liar
skjult for mig. Jeg gaar om Bord i Dag.
Din hengivne
Percival Keene.«
Det var meget kort, og enhver maa indrømme, at
jeg gik lige løs paa Sagen. Saa snart jeg var færdig,
lagde jeg Brevet i en Konvolut og lukkede den. Fru
Culpepper, der sad i Stuen, gav sig til at kvække:
»Nej, nej, De maa vise min Datter det.«
Men jeg lod, som om jeg ikke hørte det, og skyndte
mig af Sted paa Posthuset. Paa Tilbagevejen traf
jeg Hr. Culpepper, der fulgtes hjemad med Bob
Cross og to af Mandskabet.
De var sendt hen for at hente mig, og jeg sluttede
mig straks til dem.
»Naa, Hr. Keene,« sagde Bob Cross venligt, »er
De færdig til at gaa om Bord? Vi er kommet for
at hente Deres Rejsegods.«
»Ja, jeg er,« sagde jeg fornøjet, »og jeg er glad for
at komme af Sted, for det er kedeligt at gaa her
og ikke bestille noget.«
Vi var snart hjemme, og Matroserne slæbte af med
mit T(/j, men Bob Cross ventede paa mig, medens
jeg sägde Farvel til Damerne.
Sorgen var ikke stor fra nogen af Siderne. Frøken
Culpepper kunde ikke lade være at spørge mig,
hvorfor jeg ikke havde vist hende Brevet, og jeg
svarede, at det kunde jeg ikke, da der stod
Hemmeligheder i det. Dette Svar gjorde hende ikke mere
venlig, og Afskeden fra hende og Fru Culpepper var
derfor ikke overdreven kærlig.
»Hvad synes De saa om Proviantforvalterens
Damer?« spurgte Bob Cross, da vi gik ned ad Gaden.
»Jeg kan ikke fordrage dem,« svarede jeg, »de har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
