Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
været i Chatham. Nogle Dage efter fik jeg Svar fra
hende. Hun takkede Gud for, at jeg var blevet
frelst, og fortalte, hvor fortvivlet liun havde været
ved Efterretningen om min formentlige Død. I
Slutningen af Brevet stod der følgende Bemærkning:
»Den samme Aften, jeg havde faaet det
skrækkelige Budskab, hændte der noget meget mærkværdigt.
Din Bedstemoder fortæller, at da hun traadte ind
ad Dagligstuedøren, saa hun dig eller dit Genfærd.
Jeg fandt hende liggende besvimet paa Gulvet, saa
noget maa hun formodenlig have set, ellers kunde
hun da ikke blive saa forskrækket. Der er en
Omstændighed, der faar mig til at tro, at der maa have
været nogen i Huset. Men dig kan det vel næppe
have været.«
Jeg skrev tilbage, at Bedstemoder naturligvis var
blevet bange for sin egen Skygge, og at Moder nok
kunde tænke, at hvis jeg havde været der, vilde
jeg da ikke have forladt Huset uden at have set
hende.
Hvad Moder saa end tænkte og troede, saa
omtalte hun ikke mere den Sag. Jeg tror, at de
tilsidst bildte sig ind, at Tjenestepigen havde taget
Brevet.
Men det laa godt forvaret i den Sælskindspose, som
jeg bar i en Snor om min Hals.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
