Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
du vist den mindste Frygt for Døden, havde jeg
ikke gjort det.«
En halv Snes Dage efter løb vi ind i
Rendezvous-Bugten, som Kaptajnen havde omtalt. Den var
meget lille, men helt lukket, og det omgivende
Land var saa højt, at Skibets Master ikke kunde
ses fra Søen. Ind ad Landet til var der en snæver
Hulvej mellem høje, næsten lodrette Bjerge, og
man kunde fra Land kun komme til den ad en
ganske smal Sti, som kun Sørøverne kendte, og
de benyttede den kun, naar en Spejder blev sendt
ind til Byen Havana for at faa at vide, hvilke Skibe
der laa for Tur til at afsejle.
Paa Højlandet, der afspærrede Bugten fra Søen,
havde de altid en Mand paa Udkig for at melde
de Skibe, der var ude i rum Sø. Heroppe tilbragte
Kaptajnen meget af sin Tid, da Brisen var frisk,
og Luften ganske anderledes kølig heroppe end
nede. Jeg fulgte i Regelen med Kaptajnen. Nu
kunde jeg tydelig mærke, at han virkelig holdt
af mig, og jeg holdt ogsaa meget af ham.
En Dag fortalte Kaptajnen mig, at han selv vilde
gaa til Havana for at hente Oplysninger, da den
Spejder, han havde afsendt, var vendt tilbage med
uforrettet Sag. Han vilde blive borte i en tre—fire
Dage.
»Var det ikke bedst, at De tog mig med?« spurgte
jeg muntert.
»Nej, jeg faar saamænd nok at. gøre med at klare
mig selv. Og du vilde maaske endda forraade mig.«
»Tak for den gode Mening, De har om mig,«
sagde jeg fornærmet. »Naa, saa De tror, at jeg til
Tak for, at De skaanede mit Liv, vil berøve Dem
Deres. Nej, saa stor en Skurk er jeg dog heller
ikke, hvad jeg saa end kan blive til i saadant et
Selskab.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
