Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
kede? Sort er netop en Farve for Sørøvere. Det
føler ogsaa de hvide Sørøvere, de hejser altid det
sorte Flag.«
»Men den Haandtering ender i Regelen daarligt.«
»Hvad gør det! Jeg forsikrer dig, at jeg ikke
synes, at Livet er saa behageligt. Den eneste Glæde,
jeg har, er at hævne mig.«
»Er ikke Venskab og Kærlighed gode Følelser?«
»Jeg kender ikke til Kærlighed. Man siger, at
Venskab varer længere, og som Bevis herpaa
affyrede jeg min Pistol paa dig og var lige ved at
dræbe det eneste Menneske, jeg nogen Sinde har
følt Venskab for.«
»Det. er ogsaa en slem Vane altid at bære Pistoler.
Hvis De nu havde skudt mig, vilde De have været
ked af det bagefter.«
»Kato, jeg har dræbt mange Mennesker, og jeg
tænker, at jeg kommer til at dræbe mange endnu.
Men det føler jeg, at havde jeg i min Hidsighed
skudt dig, saa havde jeg nu været et ulykkeligt
Menneske.«
»Lad os ikke tale mere om det. Jeg er lige saa
glad som De over, at jeg ikke blev dræbt. Der
kommer José med Middagsmaden.«
Saaledes endte denne. Samtale.
Ved Daggry laa vi atter til Ankers i
Rendezvousbugten. I fjorten Dage blev vi liggende der, og i
den Tid blev Kaptajnens og mit Venskab større
og større. Men alligevel længtes jeg efter at komme
bort, og hvis ikke mit Løfte havde afholdt mig
derfra, var jeg løbet min Vej.
En Eftermiddag gav Manden paa Udkigsposten
Signal om, at en Sejler var i Sigte. Kaptajn Vincent
gik straks derop, og jeg fulgte ham. Da Kaptajnen
i nogen Tid havde set paa den, gav han Kikkerten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
