Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
»Bring Fangen her hen!«
Jeg gik øjeblikkelig agter, og saa snart jeg var
kommet hen til Kaptajn Delmar og
Næstkommanderende. førte jeg Haanden op til Hovedet og
sagde:
»Jeg melder mig igen til Tjeneste!«
»Du gode Gud! Denne Stemme! Hvem er De?«
raabte Kaptajnen og traadte et Skridt tilbage.
»Kadet Keene, Hr. Kaptajn,« svarede jeg.
Bob Cross, der tillige med en Del af Matroserne
stod i Nærheden af mig, glemte aldeles Etiketten
og for hen og tog mig om Livet, idet han raabte:
»Det er ham, Hr. Kaptajn, det er ham! Hurra!« og
alle Matroserne gav sig ogsaa til at raabe Hurra.
»Store Himmel, De er altsaa sprunget i Luften
med Sørøverskibet?« spurgte Næstkommanderende.
»Er De meget forbrændt? De er jo ganske sort.
Hvor er Lægen?«
»Nej, Hr. Løjtnant, jeg fejler ikke det mindste,«
svarede jeg.
»Lad ham blive bragt ned og undersøgt,« sagde
Kaptajnen bevæget, »og hvis han ikke er saaret,
lad ham saa komme ned til mig.«
Kaptajnen gik ned, og jeg hilste nu paa mine
Kammerater. De var alle meget glade ved at se
mig og meget forbavsede over min Hudfarve.
»Hvor kan det være, at De har skiftet Kulør?«
spurgte Næstkommanderende.
Jeg fortalte, hvad der var hændet mig, og da jeg
siden havde faaet min Uniform paa, gik jeg ned til
Kaptajnen, hvem jeg ogsaa fortalte mine Oplevelser.
»Jeg maa sige, at jeg havde opgivet at se Dem
mere,« sagde Kaptajnen. »Baadens Mandskab meldte,
at De var druknet nede i Kahytten. De Slyngler,
der saaledes kunde lade Dem i Stikken!«
»Nej, Hr. Kaptajn, de er uden Skyld, jeg svarede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>