Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
jo ikke paa deres Kalden; jeg hørte det nok, men
troede, at jeg drømte.«
»Det glæder mig at høre Dem sige det. Men
desværre har jeg nu igen skrevet til Deres Moder, at
De var druknet. Det lader til, at De har et
fortryllet Liv, Hr. Keene.«
»Jeg haaber at faa Lov til at leve længe og at
kunne gøre Deres Beskyttelse Ære, Hr. Kaptajn,«
svarede jeg.
»Det haaber jeg med, Hr. Keene,« sagde
Kaptajnen meget venligt, »De har opført Dem saaledes,
at Deres Moder har Grund til at være stolt af Dem.«
»Tak, Hr. Kaptajn,« sagde jeg glad, for jeg tænkte,
at naar Kaptajnen mente, at Moder kunde være
stolt af mig, saa maatte han ogsaa være det.
»De kan naturligvis ikke forrette Tjeneste, saa
længe De har den Farve,« sagde Kaptajnen, »men
det slides vel nok af efterhaanden. Vil De spise til
Middag hos mig i Dag? Men nu maa De gerne gaa
hen til Deres Kammerater.«
Jeg forlod Kahytten med et ærbødigt Buk og
gik hen til Bob Cross, der var saa glad over at se
mig, som om han havde været mm Fader.
Han fortalte mig, at alle havde sørget over min
formentlige Død, og at jeg stod meget højt i
Kaptajnens og Officerernes Gunst. De havde stadigt
omtalt mig meget rosende, og han havde mange
Gange set, at Kaptajnen glippede med Øjnene,
naar der blev talt om mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
