- Project Runeberg -  Percival Keene /
140

(1913) [MARC] Author: Frederick Marryat With: Karl Hansen Reistrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

140

meget glad for at lære Navigationen helt fra
Grunden.«

»Ja-, det tænkte jeg ogsaa. Nu har jeg talt med
Masteren, Hr. Smith, om det, og han har lovet at
give Dem den fornødne Vejledning. De kan saa
begynde i Morgen, og De kan gerne for at være
uforstyrret sidde inde ved Bordet i forreste Kahyt.
Nu kan De gaa.«

Jeg bukkede og forlod Kahytten, hvorefter jeg
traf Bob Cross paa Dækket og fortalte ham, hvad
Kaptajnen havde sagt.

»Det er udmærket, Hr. Keene, det viser, at
Kaptajnen interesserer sig overordentligt for Dem. Det
Tilbud har han endnu ikke gjort nogen Kadet. Det
vil være Dem til umaadelig megen Gavn, saa vis
Dem nu flink; det vil glæde Kaptajnen, om
Masteren giver Dem et godt Lov. Hvem ved, om De
ikke en skønne Dag bliver sendt af Sted med en
Prise, saa kunde jeg maaske komme med Dem ved
samme Lejlighed. Kunde det ikke blive morderlig
fornøjeligt?«

Næste Dag begyndte jeg Timerne, som Aftalen
var, og, da jeg ikke havde Tommy Dott i
Nærheden til at låve Fest med, viste jeg mig ret flink
og vedblev dermed, indtil vi omsider naaede Port
Royal, hvor Kaptajnen gik op til Admiralen for at
sætte ham ind i alle Enkeltheder vedrørende
Kampen og følgelig ogsaa maatte omtale mit Eventyr
om Bord paa Sørøveren. Admiralen hørte derpaa
med saa megen Interesse, at han tilsidst anmodede
Kaptajn Delmar om at tage mig med sig til Middag
hos ham den følgende Dag.

Jeg var endnu meget sortladen, men det gjorde
mig formodentlig endnu mere interessant. Jeg maatte
atter fortælle Historien, og den morede Selskabet i
højeste Grad, navnlig Damerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:02:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/percikeene/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free