- Project Runeberg -  Percival Keene /
159

(1913) [MARC] Author: Frederick Marryat With: Karl Hansen Reistrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

159

pesley, men hold alligevel Kanonerne klar; se efter,
om vi har en Baad, der kan bruges, Hr. Keene.«

Styrbordsjolien fandt jeg brugelig og meldte det
til Kaptajnen.

»Lad den saa blive firet ned, Hr. Hippesley, og
hent Tredjekommanderende.

»Jeg tror ikke, han er paa Dækket, Hr. Kaptajn.«

»Han er vel ikke kommet noget alvorligt til?«

»En Splint, har man sagt mig, Hr. Kaptajn.«

»Naa, lad saa Hr. Weyness gaa om Bord paa
Prisen, han kan tage saa mange Mand med sig,
som han vil, og De, Hr. Keene, kan følge med og
bringe mig Besked tilbage, saasnart De har skaffet
Dem Underretning.«

Jeg fulgte tredje Løjtnant ned i Baaden og roede
over til vor Modstander. En ganske ung Officer
modtog os paa Dækket og rakte os sin Kaarde.
Han bar -den ene Arm i Bind og var meget bleg
som Følge af Blodtab.

Vi spurgte om Kaptajnen var haardt saaret, siden
han ikke viste sig paa Dækket.

»Han er død, mine Herrer,« svarede den unge
Mand, »det var min Fader.«

En Taare banede sig Vej ned over hans Kinder
ved disse Ord, og jeg følte Medlidenhed med ham.
Lidt efter vaklede han hen til en Karronadeslæde,
hvor han sank bevidstløs om.

Jeg fik kun Tid til at gaa en Gang rundt paa
Batteridækket, hvorefter jeg beordrede et Par
Mand ned i Baaden for at ro mig tilbage til
Kalliope.

Jeg bad Tredje-Løjtnant om Tilladelse til at tage
den saarede Officer, som endnu laa bevidstløs hen,
med mig om Bord, og da det passede sig meget
godt, at jeg bragte Skibschefen tilbage med mig,
samtykkede han i mit Ønske. Vi firede ham ned i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:02:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/percikeene/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free