Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Uniform paa og hans Paryk, var der ikke een, der
vilde fatte Mistanke om, at jeg ikke var Kaptajn
Delmar, tilmed naar det er halvmørkt. Jeg kan
ogsaa nok levere et ordentligt Skud, saa fra den
Side set er der ikke noget i Vejen.«
Masteren kneb Læberne sammen og tav en kort
Tid; endelig sagde han:
»Idéen kan meget let lade sig udføre, men jeg
indser ikke, hvorfor De skulde gaa i Kaptajn
Del-mars Sted og udsætte Deres eget Liv for Fare.«
»Ikke det? Vilde De maaske ikke selv ofre Deres
Liv for vor Stands Ære? Og hvad Værd har for
Resten en Kadets Liv, om jeg ogsaa skulde falde?
— intet!«
»Nej, ganske vist,« slåp det Masteren ud af Munden,
men han skyndte sig at tilføje, »det vil sige:
Kadetter i Almindelighed; med D e m er det en anden
Sag, D e vil nok drive det vidt i Verden. Men i
Grunden er Deres Plan slet ikke saa tosset; vi kan
jo drøfte den lidt nøjere i Morgen, hvis Kaptajnen
ikke er blevet bedre. God Nat! og tal endelig ikke
om det til nogen.«
»Nej, De behøver ikke at være bange. God Nat.«
Efter Frokost den næste Dag fik Masteren en
Baad bemandet, og vi gik i Land sammen. Vi traf
Lægen i den største Ængstelse; Kaptajnen var
ganske uden Bevidsthed, og Feberen var paa sit højeste.
»Han ser mere ud til, at han selv vilde forlade
Verden, end at han skulde sende en anden ind i
Evigheden,« sagde Lægen. »De kan godt gaa derind,
men jeg holder ikke af, at Tjenestefolkene er til
Stede.«
»Bob Cross er hernede,« svarede jeg, »ham kan
man godt sætte til at vaage over ham.«
»Ja, han er god nok, — vi kan sende Bud efter
ham straks,«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>