Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
■— at jeg var blevet saaret, og at ingen andre
vidste Besked om det end Masteren, Lægen og han
selv.
»Er Hr. Keene haardt saaret?« spurgte Kaptajnen
efter én Pause.
»Nej, Hr. Kaptajn, Lægen siger, at han snart vil
komme sig. Han var nu saa nær ved at gaa væk,
som man kan være — der var een Gang, da hans
Aande ikke kunde bevæge en Fjer — han havde
mistet en vældig Masse Blod.«
Et Minut forløb, uden at Kaptajnen svarede
noget; tilsidst sagde han dæmpet: »Ja, saa kan De
gaa, Cross.«
»Tredjekommanderende er herude med Depecherne,
Hr. Kaptajn,« sagde Bob, »skal jeg lade ham
komme?«
»Nej, jeg er ikke ganske vel, bed ham give Dem
Papirerne.«
Medens Kaptajnen saa Depecherne igennem, læste
jeg et Brev fra min Moder samt et, der var vedlagt
fra min Bedstemoder, som meddelte mig min
Moders Død.
Kaptajnen sendte nu Ordrer om Bord til at være
klar til at lette, da Admiralen havde skrevet til
ham og anmodet ham om at sejle ned langs Kysten
af Syd-Amerika og krydse efter en fransk Fregat.
Da Kaptajn W. var død af Feberen, rykkede
Kaptajnen paa en Korvet op i hans Sted,
Næstkommanderende paa vort Skib gik over som
Kaptajn paa Korvetten, men den ledige Løjtnantspost
lod Kaptajn Delmar til alles Forundring vedblivende
staa ledig.
Den næste Morgen var vi alle indskibede,
Kaptajnen lod sig overtale til at gaa om Bord med
Armen i Bind, som om han var saaret, og jeg blev
bragt om Bord og lagt i en Køje i Kaptajnens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
