- Project Runeberg -  Percival Keene /
206

(1913) [MARC] Author: Frederick Marryat With: Karl Hansen Reistrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

206

i

get høfligt. Han var en gammel Ven af Hr.
Vander-welt og kunde fortælle mig en Del Nyt, da han lige
havde modtaget Brev fra ham, og i dette havde
han netop omtalt mig, samt, at han, hvis jeg kom
til Øen igen, da skulde vise mig al mulig
Imødekommenhed. »Jeg haaber altsaa, min kære Hr.
Kaptajn,« tilføjede Hr. Fraser, »at De vil betragte mit
Hus som Deres eget, saalænge De er her.«

Jeg takkede Hr. Fraser for Tilbudet og tilbragte
Aftenen og Natten dér.

Jeg fik da at vide, at Hr. Vanderwelt havde
forladt Curaçao omtrent 9 Maaneder i Forvejen og
nu var bosat i Hamborg. Da jeg atter befandt mig
i det samme Værelse med den samme Seng, som
jeg havde haft under mit første Besøg dér, satte
jeg mig til at skrive et Brev til Minnie, og det var
med hendes Navn i Tankerne, at jeg den Nat faldt
i Søvn.

To Dage efter var Ildfluen atter sejlklar, og vi
fik Ordrer til at krydse i 6 Uger og derpaa
indfinde os i Port Royal hos Admiralen, med mindre
Omstændighederne skulde tvinge mig til at vende
tilbage til Øen.

En 14 Dages Tid laa vi og krydsede uden at
opdage andre Skibe end Skonnerten Najaden. Jeg
var bange for, at Kaptajnen skulde anmode mig
om at slaa Følge med ham; men, da han ansaa sig
for stærk nok til at hamle op med Briggen og
Skonnerten, som i Forening gjorde Farvandet usikkert
her, og ikke ønskede at have nogen at dele
Prisepengene med, lod han mig sejle min egen Vej, idet
han raabte til mig, da vi skiltes: »Dem hugger de
nok, naar De møder dem, saa faar vi Fornøjelsen
at tage Dem igen.«

»Glem det saa ikke,« svarede jeg tilbage, »nu
stoler jeg altsaa paa det.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:02:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/percikeene/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free