Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
er ganske rask, lader sende Bud efter Deres
Oppasser og Deres Tøj og opslaar Deres Kvartér her,
indtil De er kommet Dem helt.«
Jeg kunde næppe faa et Ord frem af lutter
Overraskelse, men Admiralen vedblev:
»Jeg har lige sendt Bud efter en gammel
Messekammerat af Dem, Kaptajn Keene. Han blev haardt
saaret, dengang De sloges med den hollandske
Fregat, men er nu rask igen. Grev de Verseley
anbefalede mig ham — det er en Hr. Dott.«
»Aa ja, Hr. Admiral, det var mit første
Bekendtskab, da jeg kom til Søs. Han har været længere
i Tjenesten end jeg; men han bar spildt temmelig
meget af sin Tid.«
»Jeg har givet ham Ansættelse paa Deres Brig, og
jeg haaber, han vil blive Dem en god Officer. Er
Deres saarede Folk kommet paa Benene?«
»Alle, Hr. Admiral,« svarede jeg, »selv
Baads-manden, Bob Cross, som nær havde faaet Hovedet
slaaet i Stykker. Han var Koksmat under Lord de
Verseley, og De var saa venlig, Hr. Admiral, at
beskikke ham.«
»En ganske flink Mand, ikke sandt?«
»Saa flink, Hr. Admiral, at det eneste, der
bedrøver mig ved at tage Afsked fra Skonnerten, er,
at jeg skal skilles fra ham, og det vil ogsaa være
et haardt Slag for ham.«
»Jeg ser, at De gerne vil have ham med paa
Briggen. Nu vel, Keene, han skal blive Deres
Baads-mand igen, lover jeg Dem.«
»Det er meget venligt af Dem, Hr. Admiral,«
svarede jeg, »jeg haaber, at jeg ikke skal gøre Deres
Forventninger til Skamme.«
»Det nærer jeg ingen Frygt for, Keene, og det
er min Mening, at en dygtig Mand skal have Lov
at vælge sine Folk selv. Hr. Dott venter nu her-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>