Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
paa Bordet med et Gisp. »Gud være mig Synder
naadig,« klynkede Hr. G.
Løjtnant Maxwell stirrede mig ind i Ansigtet og
brast saa i Graad; Hr. Dott proppede Fingren i
Halsen paa sig, og der var flere end han. der paa
denne Maade kom af med Maden i en Hurtighed.
Tilsidst sprang jeg op og ringede med Klokken.
Ikke En viste sig. Jeg ringede igen som en rasende.
Endelig kom en af Slaverne.
»Hvor er min Tjener’«
»Ikke her, Hr. Kaptajn.«
»Hvor er alle de andre Folk i Huset?«
»Inde hos Mammy ■— Mammy Crissobella er ved
at dø.«
»Lob ned og faa fat i Doktoren paa Briggen,
skynd dig.«
»Ja vel, Hr. Kaptajn,« svarede Negeren og gik.
»Aa —« stønnede jeg og tog mig til Brystet —
»jeg kan mærke det her nu — jeg kvæles.«
»Jeg ogsaa,« lød det grædende fra en af
Kadetterne.
Leila kom nu ind, badet i Taarer: »Mammy er
død«, hulkede hun, »aah, Kaptajn Keene — det
gør mig saa ondt for Dem, kom med mig, saa vil
jeg give Dem noget. Jeg véd en Modgift.«
»Gør du det, Leila? Giv mig den, men hurtigt,
hurtigt!«
»Ja, ja, kom med den — hurtigt!«
»Jeg har vist ikke nok, men jeg skal sørge for
noget mere, naar jeg har givet Kaptajn Keene,
hvad jeg har. Men staa stille, mine Herrer, rør Dem
ikke, ellers virker Giften. Jeg kommer igen, saa
snart jeg kan.«
Leila tog mig i Armen og førte mig ud af Stuen
og ind til Mammy Crissobella, hvor vi lo alle, saa
at Taarerne stod os i Øjnene. Men Straffen var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
