Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
præsentere mig i Admiralitetet. Han raadede mig
til at søge om Orlov, hvad der straks vilde blive
mig tilstaaet, og sluttede Brevet med de varmeste
Forsikringer om sit Venskab. Jeg gjorde, som han
tilraadede mig, og rejste kort efter til London.
Da jeg havde læst Brevet, sagde jeg til mig selv,
at jeg var paa den rette Vej, den eneste Maade,
hvorpaa man kunde vække en Mand som Lord
de Versely’s Interesse, var at gøre ham stolt af
sig. Saa vidt var jeg allerede kommen, men jeg
vilde blive ved — skønt, hvor længe vilde Heldet
mon følge mig? Maatte jeg ikke snarest vente et
Omslag? En Reaktion? Og havde jeg ikke fortjent
det? Jeg havde brugt Svig ved at fortælle om min
Moders Død. Det var en Fejl, som kunde hævne
sig paa mig. Jeg sad en Tid lang i dybe Tanker.
Jeg prøvede at rive mig ud af denne Uro, som greb
mig, men det lykkedes ikke. Saa skrev jeg et Brev
til Admiralitetet og bad om Orlov. Jeg besørgede
det selv hen paa Kontoret. Men under hele mit
Ophold i Portsmouth kunde jeg ikke frigøre mig
for det Tryk, der hvilede paa mig. Saa snart jeg
havde faaet Orlov, rejste jeg til London og tog ind
paa et første Klasses Hotel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
