- Project Runeberg -  Percival Keene /
242

(1913) [MARC] Author: Frederick Marryat With: Karl Hansen Reistrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

242

de Verseley, »den kan De læse, naar jeg nu gaar,
jeg venter Dem saa til Middag i Aften. Farvel saa
længe.« Hans Herlighed trykkede min Haand og
gik.

Jeg var ganske fortumlet af Sindsbevægelse, da
Hans Herlighed forlod mig, og lod mig synke ned
paa Sofaen. Jeg glemte Brevet, jeg holdt i Haanden,
og Skrædderen inde ved Siden af. Mine Tanker
drejede sig kun om den Fare, jeg var undsluppet,
og hvilket Held det var, at jeg ikke havde
addresseret Brevet til min Moder, saaledes som jeg først
havde haft i Sinde.

Det varede længe, inden jeg fik mig sundet
oven-paa Forskrækkelsen, og da jeg sad dér med
Hænderne for Øjnene, gjorde jeg mig selv det Løfte,
at intet i Verden mere skulde faa mig til at bruge
den Slags Kneb. Jeg løb Brevet igennem; der stod
ikke andet end om den Taknemmelighed, jeg følte
for Lord de Versely, og mit eget Ønske om at være
en Delmar. Selv om Hans Herlighed havde kastet
et Blik paa Indholdet, var der intet i dette, der
kunde skade mig i hans Omdømme; tværtimod
beviste det, at jeg var taknemmelig, og jeg huskede
nu, at han, da jeg forsikrede ham om, at jeg var
det, svarede, at det troede han nok. Med Hensyn
til min Bemærkning om, at jeg vilde ønske, at jeg
var en Delmar, havde det intet at betyde ud over
det, at han nu kendte mine Ønskers Maal. Alt i
alt havde jeg kun Grund til.at lykønske mig selv
til, at det var gaaet, som det gik.

Jeg blev her forstyrret af Skrædderen, som ståk
Hovedet ind fra Sovekammerdøren. Jeg gik ind til
ham, og han gjorde sig færdig og lovede mig, at
jeg skulde faa et fuldt færdigt Sæt Klæder tilsendt
til Kl. 7 samme Aften, da jeg skulde ud til Middag.
Jeg satte mig derefter ind i min Dagligstue og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:02:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/percikeene/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free