- Project Runeberg -  Percival Keene /
253

(1913) [MARC] Author: Frederick Marryat With: Karl Hansen Reistrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

253

er noget mærkværdigt om Bord paa den. Det er
en Yacht, som tilhører en irsk Major O’Flinn, som
han kalder sig; hvad det O skal gøre godt for,
begriber jeg ikke; Manden er for Resten ganske flink
og meget gemytlig. Der ser De ham, han har det
største Kindskæg, De nogen Sinde har set; men
det er egentlig ikke ham, jeg vilde tale om. Vent
et Øjeblik, saa snart Storsejlet er gaaet til Side,
skal De se hans Kone. Det er en ordentlig Tyksak,
kan De tro. Jeg tror, hun vejer mere end nogen af
Oldtidens Rinoeeros’er.«

Efterhaanden som Skuden nærmede sig, fik jeg
Øje paa den mest enorme Kvindeskikkelse, jeg i
mit Liv har set, i en himmelblaa Silkekjole og under
en himmelblaa Parasol. Sin Hat havde hun taget
af, jeg tænker paa Grund af Heden. »Det var dog
et Monstrum,« udbrød jeg, »den Major maa ikke
være bange af sig; jeg synes for Resten, at jeg
halset det Ansigt før.«

»Jeg har hørt, at hun er Datter af en
Proviantforvalter, og hun har nok en Del Penge,« svarede
min Ven.

Nu gik der et Lys op for mig, og jeg svarede:
»Ja, nu mindes jeg det, hun hed Culpepper.«

»Rigtigt,« udbrød han, »det. husker jeg ogsaa nu.«

Læseren erindrer maaske Frk. Medea, som forstod
sig saa udmærket paa at lægge det ene til det andet,
og hendes Moder, som jeg formodede forlængst
var kvalt i sit eget Fedt, som øjensynlig den unge
Fru O’Flinn havde arvet efter hende. Damen syntes
ikke at genkende mig, og det var mig ingen Sorg.
Jeg gik forefter, og mine Tanker vendte tilbage til
dengang, da min Moder fulgte mig ned til
Havnebyen, og da Bob Cross kom for at tage sig af mig.
Ved Tanken om Bob Cross huskede jeg, at jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:02:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/percikeene/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free